Annonce

Line Kejser ” Vi har et fedt ungt hold”
RH_damer-lyngby_036_030219_BP.jpg

Håndbold damer 2. Division, Rødovre HK - Lyngby, 3. Februar 2018. Line Kejser

Line Kejser scorede fem gange i sejren over Brøndby HK. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Vi har et meget ungt hold nu i forhold til sidste sæson. Vi er meget unge, men vi gør et eller andet rigtig godt, for vi har klaret det så godt, vi fighter bare, siger Line Kejser.

Rødovre Lokal Nyt talte med Line Kejser efter sejren over Brøndby HK.

Hvordan oplevede du kampen mod Brøndby HK?
”Vi var meget opsat på at vi skulle ind og vise, at det var fortjent at vi rykker op i første division, så vi skulle bare give den fuld gas. Jeg syntes at det var en rigtig god kamp hvor vi er klar fra start. Det plejer vi ikke at være, så det var fedt at se at vi var klar fra start i dag, og bare løb fra dem med det samme, og kunne holde den resten af vejen”.

Du har tidligere spillet i første division, hvordan ser du frem til den kommende sæson?
”Ja det har jeg, af to hårde omgange. Der er stor forskel fra anden division til første division, så det bliver lidt spændende” siger Line Kejser og fortsætter.
”Vi har et meget ungt hold nu i forhold til sidste sæson, hvor der var flere der havde prøvet at spille i første division. Vi er meget unge, men vi gør et eller andet rigtig godt, for vi har klaret det så godt, vi fighter bare, vi har et fedt ungt hold”.

Det har været lidt af en elevatortur for RH de seneste sæsoner. Stopper det nu?
”Man ved aldrig, det kan man da håbe på. Der er et stort spring til første division, og stor forskel på niveauet, så er det svært at sige. Men det må vi håbe, for det er sjovest i første division” slutter Line Kejser.  

 

 

Kommentarer
Top