Lad os styrke den danske folkeskole
Kenneth-3.jpg

DISKUTER: Det er gratis og alle er velkomne, når folkeskolereformen diskuteres den 25. marts på Tinderhøj Skole. Der vil være lidt godt til ganen, lover Kenneth fra SF.

DISKUTER: Det er gratis og alle er velkomne, når folkeskolereformen diskuteres den 25. marts på Tinderhøj Skole. Der vil være lidt godt til ganen, lover Kenneth fra SF.
Sammen om Folkeskolen Hvad betyder det nye folkeskoleforlig for en styrkelse af den danske folkeskole?

Den 30. januar blev der indgået nyt folkeskoleforlig. For SF var det meget vigtigt, der blev taget stilling til den lange skoledag, som har været et stort problem for mange børn. Man har hidtil ikke været villig til at se på skoledagens længde på trods af protester fra forældre, undervisere og mange andre.
Man har hørt fortællinger om børn i indskolingen, der har fået konstateret stress af læger, børn der sover i den sidste time med mere. Selv om SF mener, vi langt fra er i mål, er der med forliget kommet flere ændringer, som SF er rigtig glad for.

Her kan blandt andet nævnes:
• 2 1/4 time kortere skoleuge for 0.-3. klasse og en samtidig styrkelse af SFO’erne. Dette kommer til at gælde allerede fra næste skoleår.
• For mellemtrinnets og udskolingens vedkommende frihed til, efter ønske, at veksle skoledagen kortere, uden at der skal være en særlig grund (sådan er loven i dag og Regeringen lagde op til at indskrænke loven)
• I stedet kan man for eksempel have flere timer med to voksne. Dette gælder også fra næste skoleår.
• 200 nye millioner om året til folkeskolen. Disse skal bruges på at styrke den understøttende undervisning og forbedre lærer/pædagog-samarbejdet.
• Stop for rigide læringsmål og for tvungne læringsplatforme til at styre undervisningen.
• Evaluering af de nationale tests.
Jeg er sikker på, at forliget om forbedringerne af folkeskolereformen bliver rigtig godt for børnene i den danske folkeskole.
Da forliget byder på en del ændringer har vi i SF Rødovre været så heldige, at undervisningsordfører for SF, Jacob Mark, som har været med til at forhandle forliget i hus, vil stille op til et informa-
tionsmøde, fortælle mere om forliget og svare på spørgsmål fra tilhørerne.
Det er vigtigt for os, at vi har fået netop Jakob Mark, som har været en del af forhandlingerne.
Mødet afholdes mandag den 25. marts klokken 17.30 til 19 i Festsalen på Tinderhøj Skole.

Kommentarer
Top