Annonce

Jeg føler mig dum i folkeskolen
ordblindeklasse-tinderhoej_005_080319_BP.jpg

Freja er sikret sine egne lærere og hjælpemidler helt frem til 2019, men frygter for det næste hold ordblinde i Rødovre. Foto: Brian Poulsen

Freja er sikret sine egne lærere og hjælpemidler helt frem til 2019, men frygter for det næste hold ordblinde i Rødovre. Foto: Brian Poulsen
Sammen om Folkeskolen Freja frygter, at ændringerne af specialområdet vil gå ud over dem, der er svagest. Ikke mindst de ordblinde, der kan se frem til at få mange flere klassekammerater. Positivt på den sociale side, knap så heldigt på den faglige, mener Freja Bølling Jensen, som snart skal til eksamen.

Selvom vi aldrig har mødt hende før, gør det ondt helt ned i mavekuglen, når modige Freja fra 9. klasse ærligt siger, at hun føler sig dum.
Ikke i Ordblindeskolen, hvor hun går nu, men i den normale folkeskole, som politikere og fagfolk igen vil have byens ordblinde til at blive en del af.
”Jeg startede i Ordblindeskolen i 4. Klasse og det hjalp mig vildt meget. Før det skulle jeg i læsehuset på min egen skole, og der gik jeg glip af de andre fag og af mine venner, fordi jeg aldrig nåede frikvartererne. Nationaltesterne var dog de sværeste for mig, fordi jeg ikke kunne læse de andre ord. Jeg følte mig rigtig dum i den normale skole, men på Ordblindeskolen har jeg lært at bruge mit hjælpeudstyr og kan hele tiden få hjælp, når jeg har brug for det,” siger Freja Bølling Jensen og siger hurtigt inden vi når at spørge hende om noget:
”Fordelen ved at være sammen med andre ordblinde er, at man ikke føler sig dum, og ikke føler, man ikke er som de andre. Man hører hjemme.”
Hendes moder, Lenette Møller Jensen, har med bange anelser læst udspillet til en ny struktur på specialområdet.
”Man taler meget om inklusion. På Islev Skole var min datter sammen med 29 råbende børn, så hun skulle i læsehuset, og kunne så ikke komme ind i deres lege, når hun kom tilbage. Sådan var det også med hendes storebror, de bliver ikke inkluderet og går glip af kammeratskabet,” advarer hun.

Men kan det ikke være en fordel at samle specialområdet?
”Jo men ordblindedelen bliver nu et kursus og det er slet ikke nok. Du kan ikke få den rutine på ti uger, som der er lagt op til. Da man søn gik ud af niende klasse, var der en elev der mødte op uden forældre og også uden at tage imod sit eksamensbevis. Han har kun været der i et år og kunne ikke nå at lære, hvordan man gør. Hvis det ikke er nok med et år, så er det bestemt ikke nok med et ti ugers kursus. Ordblindetræning kræver rutine,” siger Lenette Møller Jensen.

Mister muligheder
Hun synes det ligner en spareøvelse, og har hørt flere lærere, der kalder det decideret dumt.
”De har hjulpet så mange elever gennem årene, der ikke vil få samme muligheder med det nye forslag,” advarer hun mens datteren Freja understreger vigtigheden af at kende sin lærer.
”Når vi skal til eksamen er det rart, at det er den samme person vi har haft hele tiden, som også er der, når det er vigtigt. Man risikere at tabe en masse elever på gulvet, som faktisk ville have klaret sig godt med den rette hjælp,” siger hun.
På rådhuset afviser Flemming Lunde Østergaard Hansen, at man lader de ordblinde i stikken.
”Det der har været udfordringen er, at en del af eleverne ikke har haft ordblindhed som det største problem. Vurderingen er, at de kan få bedre støtte ved at være koblet til det center, der kommer på de to skoler,” siger han.

Elever og forældre siger, at et 10 ugers kursus ikke er nok til at kunne bruge sine hjælpemidler. Vil du garantere, at de får den rette hjælp?
”Hvis der er behov for noget mere, så er der mulighed for at være der i mere end de 10 uger ja. Man vil også kunne lave aftaler om et forløb senere i skolelivet. Det her er ikke en skinmanøvre og vi sparer ingen penge. Vi har taget folks kritik meget seriøst og giver nu mere tid til inddragelse af fagpersonalet.”

Kommentarer
Top