Annonce

Hiv fat i en gammel spilklassiker – du vil ikke fortryde det!
rnn.jpg
SPONSORERET INDHOLD Hvis du bare er den mindste smule interesseret i computere og alt, hvad der hører sig til, så har du med garanti stiftet bekendtskab med mange forskellige spil gennem tiderne.

Computerspil har aldrig været så populære som nu, og der er mange unge mennesker, som fordyber sig i nye AAA-titler, som er action fyldte og fulde af funktioner. Hvad man dog hurtigt kommer til at glemme er, at der var en tid, hvor computerspil var mere simple, men mindst ligeså sjove, og der er mange gange stor gensynsglæde ved at komme tilbage til spillene igen. Mange af dem er tilmed gratis at spille på nettet, så der er lagt i kakkelovnen til mange timers sjov, hvis du hiver fat i en gammel spilklassiker!

Dengang internettet var langsomt og sløjt…

Hvis du er født før 1990, så vil du garanteret kunne nikke genkendende til, at internettet ofte var en mangelvare – hvis man da overhovedet havde adgang til det. Selvom spilkonsoller og computere skabte ny udvikling hele tiden, så var man ofte nødsaget til at spille simple spil på computeren – enten fra disketter eller de indbyggede spil, som computeren kom udstyret med. Netop disse simple spil var ofte rigtig god underholdning, og rigtig mange har brugt utallige timer foran skærmen med hjerterfri, 7-kabale eller det klassiske pinball-spil, som Windows blev kendt for at have med sig. Alle disse simple spil er gået i glemmebogen for længe siden, men det er virkelig nogle nostalgiske øjeblikke, når man hiver fat i disse gamle klassikere på ny. Dengang betød det ikke noget, at internettet var dårligt eller ikkeeksisterende – så længe man kunne spille kort og pinball, så var dagen reddet; og minderne suser gennem kroppen, når man genopliver spillene én gang mere.

Mindre stress, mere afslapning

Hvor mange af nutidens spil handler om at pakke så meget action som muligt ind i spillene, så man bliver draget – ja ligefrem afhængige – af dem, så var datidens spil lidt mindre stressende. Her kunne man spille hjerterfri eller 7-kabale i sit eget tempo, og der var dømt afslapning fra første sekund. Den eneste frustration var faktisk, hvis det ikke endte med at gå ens vej, og man derfor var nødt til at starte forfra. Dette er bare endnu en grund til at gå tilbage til de gamle klassikere, der simpelthen er afstressende og ligetil – lige modsat den hverdag, som vi alle lever med og i.

Gratis tilgængelige på nettet

Hvad skal det så koste at gå på opdagelse i de gamle spilklassikere? Absolut ingenting i mange tilfælde! Der findes utallige sider på nettet, hvor man kan genoplive barndommen med et klassisk computerspil, som er helt gratis at spille. Dermed kan man gå den nostalgiske vej gennem computerens udvikling uden at skulle bruge en formue på det – det er nemt, og du vil helt sikkert ikke fortryde det!

Kommentarer
Top