Annonce

Er der altid plads til een mere ?
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Så er Klaus Riskær klar til at komme i Folketinget.

OK lad mig sige med det samme. Jeg er ikke en stor fan. Og hvorfor er jeg ikke det? Det er jeg fordi, der er noget i mit kompas, som siger, at når man har snydt og skylder SKAT 4 millioner kroner, skal man ikke kunne komme til at sidde i Folketinget og være med til at bestemme over blandt andet SKAT.
Det har ikke noget med, han har udstået sin straf, men ene og alene at han skylder 4 millioner til SKAT.
Alle dem, der skal stemme på ham, har han bedraget. Nu tilbyder han så, at de mennesker, der vil låne ham penge til valgkampen, får alle pengene tilbage PLUS 10 procent, hvis han bliver valgt. Så tænker man, hvordan kan han det, når han ikke har nogle penge? Det hedder partistøtte. Det er penge du og jeg betaler via skatten. Dem betaler han så tilbage til bidragsyderne med en rente på 10 procent.
Så har du og jeg også betalt for hans valgkampagne.
Smarte-fidusser-Klaus! Det kan godt være, de 179 ansatte på det beskyttede værksted ”Christianborg” ikke kan se noget problem, men det kan vi vælgere godt, ikk’? Altså os der betaler!
Det er lidt som med en pædofil-dømt, når straffen er udstået, ja så kan man stadig ikke få et job i en børnehave. Der er bare noget, der hænger med på straffen.
Har du fået frakendt kørekortet som notorisk spritbilist, så skal du ikke være kørelærer.
Er du ludoman, skal du ikke arbejde i en tipsforretning.
Er du notorisk bankrøver, skal du ikke arbejde i en bank.
Er du vindueskigger, skal du ikke være vinduespudser.
Er du dyreplager, skal du ikke være dyrepasser.
Hvis du er pyroman, skal du ikke være brandmand
Er du kleptoman, skal du ikke være butiksdetektiv.
Spiser du snegle, skal du ikke stå i Føtex bageren…(åbenbart!)
Kan du ikke række armen ud, skal du ikke køre på cykel.
Er du franskmand, skal du ikke arbejde i en fredet padde-sump
Er du ikke sanger, skal du ikke udgive plader (nogen må gerne fortælle det til Medina).
Er du skattesvindler, skal du ikke sidde i Folketinget
Så behøver vi ikke tale mere om det, vel?

Kommentarer
Top