Eleverne har talt: “Dét kan en god lærer”
laerer-valhoej-skole_02_190514_BP.jpg
På Lokal Nyts Facebookprofil kan du se en lille video af, hvad eleverne på Valhøj Skole synes, en god skolelærer skal kunne. Du kan også sende din egen nominering til Rødovres bedste lærer på andre@rnn.dk. Foto: Arkiv
RØDOVRES BEDSTE LÆRER Kender du Rødovres bedste lærer og vil du vinde 5000 kroner til din klasse, så deltag i den store jagt på de vigtige voksne i de lokale folkeskoler. Vi har selv været på besøg i skolegården på Valhøj Skole for at finde ud af, hvad der kendetegner en god lærer.

Rødovre Lokal Nyt har, i samarbejde med den lokale afdeling af Danske Bank, sat os for at finde Rødovres bedste folkeskolelærer.
Men det store spørgsmål er; Hvad en god lærer er?
For at blive klogere på dét spørgsmål, har vi været et smut forbi Valhøj Skole for at spørge eleverne om, hvad de synes, kendetegner en god lærer.
Den første elev vi mødte i skolegården var Jasmin fra 6.B.
’’En god lærer er en man kan snakke med,’’ siger hun.
Klassekammeraten Charlotte havde også lyst til at svare på spørgsmålet omkring, hvad en god lærer er.
”Det er en der til tider, kan være barnlig, så de kan lege sammen med en. Det er også vigtigt, at læreren tager hensyn til hvert enkelt elev, som om det var elevernes nummer to mor,” siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen…

 

Vigtigt med relationer
For Allan i 6.B er en god lærer også en, der holder lidt igen med lektierne.
’’Jeg kan godt lide, når læreren ikke giver lektier for og altid står klar til at hjælpe, uanset hvad man har brug for hjælp til,’’ siger han.
Hvis man bevæger sig ind på skolens kontor, er rektor Bo Slemming enig i, at lærerne kan skabe relationer til eleverne.
”Og lærerne skal kunne undervise varieret, så eleverne lærer på mange forskellige måder, men også får bevæget sig en del. Som elev skal man også kunne fordybe sig i undervisningenr og ikke bare skifte fra det ene til det andet. Men det allervigtigste er, at læreren kan skabe nogle rammer i en klasse, så man, som elev, kan føle sig tryg. Dermed har man, som elev, også en større lyst til at lære,’’ siger Bo Slemming.
Men hvad mener du er kendetegnede ved en god lærer?
På avisens hjemmeside, rnn.dk, kan du deltage i en afstemning, hvor vi spørger, hvad det vigtigste er, en lærer skal kunne?
• Altid være hjælpsom
• Aldrig være syg
• En der engagerer sig for elevernes læringskompetencer
• En der giver de larmende mange chancer
• En der ikke forskelsbehandler
• En lærer med humor og altid er smilende

Kommentarer
Top