Annonce

Du har råd til et værelse mindre end i 2012
lejligheder-irmabyen_001_280218_BP.jpg
Indkomsten er slet ikke fulgt med huspriserne i Rødovre, hvor du idag får 29 procent mindre hus for din løn. Foto: Arkiv
bolig Er du en af dem, der har boet i Rødovre siden 2012, har du nok lagt mærke til, at udviklingen i prisen på de lokale kvadratmeter langt har oversteget udviklingen i din løn. Faktisk er det kun to steder i Danmark, at udviklingen har været vildere.

I Rødovre Kommune må beboerne i dag tage til takke med at indkomsten rækker til næsten 29 procent færre kvadratmeter parcelhus end i 2012.
I Tårnby Kommune får man 30 procent færre kvadratmeter, mens boligpriserne, især i København, gennem flere år er sprintet fra indkomstudviklingen, er der dog også flere eksempler på kommuner, hvor pengene i dag rækker til mærkbart flere kvadrater sammenlignet med i 2012. Bare ikke i Rødovre.
Det viser en ny undersøgelse fra Spar Nord, der for alle landets kommuner har sammenlignet indkomstudviklingen med boligpris-udviklingen.

Forskel på kommuner
Finanskrisen satte en stopper for flere års vækst i danskernes indkomster, men allerede fra 2010 var udviklingen igen positiv. Til sammenligning skulle vi frem til 2012, før der igen var generel fremgang i prisudviklingen på parcelhuse og mens den positive indkomstudvikling er bredt funderet i det danske land, har prisudviklingen på parcelhuse været anderledes opdelt i kommuner med tilbage- og fremgang.
I 34 kommuner får man i dag generelt flere kvadratmeter for sin indkomst end i 2012.
“Over de seneste år har vi, i flere kommuner, set mærkbare forandringer i forholdet mellem indkomst- og boligprisudviklingen i både den ene og i den anden ende af skalaen. Det er naturligvis særligt kommuner med negativ boligprisudvikling, hvor indkomsten i dag rækker til flere kvadratmeter, men det er ikke forklaringen alle steder,” siger chef-økonom i Spar Nord Jens Nyholm.
I Nyborg Kommune får man i dag hele 26 procent flere kvadratmeter for indkomsten end i 2012. Ikke overraskende forholder det sig direkte omvendt i kommunerne omkring Hovedstaden, der har oplevet, at huspriserne er accelereret fra indkomsterne. Frederiksberg Kommune topper listen over kommuner, hvor indkomsten i dag rækker til færre kvadratmeter end tidligere.
“Prisudviklingen i København har gennem flere år været drevet af en stor tilflytning. Kvadratmeter-
prisen på parcelhuse i Frederiksberg Kommune er eksempelvis meget tæt på at være fordoblet i sammenligningsperioden og det er klart, at her kan indkomstudviklingen slet ikke følge med,” siger Jens Nyholm.

Annonce
Kommentarer
Top