Annonce

Brandofre venter stadig på håndværkere
slotsherrens-have2_BP.jpg
Som man kan se, er det ikke meget, der er blevet genopbygget siden branden for et halvt år siden ødelagde rækkehusene i Slotsherrenshave. Foto: Brian Poulsen
intet er sket Der er ikke meget Fugl Fønix over rækkehusene i Slotsherrens Have. Seks måneder efter den livstruende brand, er der ikke mange tegn på den genopbygning, der teoretisk set allerede kunne have givet familierne deres liv tilbage. Boligselskab har givet entreprenøren et halvt år endnu.

Det burde summe af liv ved brandtomten i Slotsherrens Have. Håndværkere burde være i gang med at sætte køkkener op og male nye paneler, men der er ikke mange tegn på genopbygningsarbejdet udover affugtere, der summer dovent hist og her. På trods af, at familierne, i de nedbrændte huse, har været midlertidigt genhuset i et halvt år, er der nemlig ikke sket en fløjtende fis, når det kommer til at bygge hjemmet op på ny.
“Jeg kører hele tiden forbi for at se, om de er gået i gang med at bygge vores hjem op igen, men det er som om, de insisterer på, vi bare skal leve midlertidige liv. Det er altså ikke sjovt, når man har børn, der går i skole og bare gerne vil komme videre med livet efter den oplevelse,” fortæller Thommy Nielsen.

Ser forfærdeligt ud
Rækkehuset ligner i dag en kulisse til en Lars Von Trier film og kun en trappe står nogenlunde brugbar tilbage. Vildt nok, når man tænker på, hvor lang tid håndværkerne ellers har haft til at genopbygge.
“Det kunne være super lækkert, hvis min kone og jeg kunne få lidt indsigt i, hvordan tingene kommer til at køre og hvor længe det tager, da vores forsikring kun betaler for et års genhusning. Vi ved ikke, hvad vi skal stille op og det er mega frustrerende, der ikke er noget nyt. Nu har vi ventet et halvt år,” fortæller Thommy Nielsen.

Kommer plan nu
I RAB, der ejer rækkehusene, forstår man godt frustrationerne, men understreger, at hunden er begravet et andet sted end hos selve boligselskabet.
“Det er en forsikringssag, og derfor er det vores forsikringsselskab, der står for genopbygningen.” siger Lisbeth Mathiesen, der er bestyrelseskonsulent i DAB. Hun fortæller, at forsikringsselskabet har lovet at komme med en plan for genopbygningen, herunder hvornår de forventer at være færdige og vi forventer at få planen her i starten af marts måned.
“Genhusning i forbindelse med brand er en sag mellem beboerne og deres indboforsikring. Vores forsikringsselskab har fra start meldt ud, at de forventede genopbygningen ville tage ca. et år og det håber vi på stadigvæk holder. Hvis nogen kommer i klemme derved eller, hvis planen skrider, er det beboernes egen indboforsikring, de er dækket af,” tilføjer Lisbeth Mathiesen.
Hun tilkendegiver over for avisen, at det er beklageligt, hvis nogle af lejerne kommer i klemme rent tidsmæssigt, da boligselskabet fra start har meldt et år ud og stadig håber det holder. Hvis nogen kommer i klemme derve, eller hvis planen skrider, er det faktisk deres egen indboforsikring, de er dækket af. Den besked kan Thommy Nielsen ikke rigtig bruge til noget.
“De kunne jo bare holde planen eller presse på, for at de starter med at gå i gang nu,” siger han lettere frustreret.

Som man kan se, er det ikke meget, der er blevet genopbygget siden branden for et halvt år siden ødelagde rækkehusene i Slotsherrens Have.

Kommentarer
Top