Annonce

Borger kend din by
irma-taarnet_01_230812_BP.jpg

Irmatårnet er et af de steder, der fremhæves fra Rødovre i den nye bog.

Kaffetårnet er et af de steder, der fremhæves fra Rødovre i den nye bog. Foto: Brian Poulsen
Geografi Alt det du ikke vidste om Rødovre og områderne omkring vores lille smørhul er nu samlet i en ny bog. Trap Danmark giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Vestegnen.

I alt har 187 forskere og eksperter bidraget med viden til en ny bog om Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Her kan du læse om alle mulige vilde ting om Islev og Rødovre Centrum, men også blive klogere på Fingerplanen og den omfattende byplanlægning, og tage med til huslejeboykot på Galgebakken i en af nabobyerne.

Du kan få viden om smeltevandsdalen Store Vejleådal, og få et indblik i kommunernes indvandring, pendlingsstrømme og kunst i det offentlige rum. Med lokale øjne springer Vestvolden i øjnene, ligesom Damhuskroen har fået sit helt eget kapitel.

Det har steder som ARKEN og Hedeland Naturpark, der er opstået i et tidligere grusgravsområde også. Vil du gerne gå på opdagelse uden at få våde tæer, kan du få viden om Hvissingestenen og Hovedstadens Letbane, og bliv bekendt med Ishøjfyrsten samt dværgpunktumbillen, der holder til i Ejby Mose. Læs om Vestvolden og om indsamlingen af 5-kroner til plantning af træer mellem Hersted Høje og Motorring 4. Trap Danmark har mildest talt en masse af det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.

 

Hvordan bindet er blevet til

Trap Danmarks redaktion står for at indsamle, redigere og formidle faglig viden om hele Danmark. Indholdet skrives af udvalgte fageksperter og konsolideres af fagkonsulenter. Trap Danmark har desuden et fagligt råd, der sikrer de overordnede redaktionelle retningslinjer. Se mere på www.trap.dk/holdet-bag. Bogen kan købes hos boghandlere i hele landet og hos internetboghandlere.

Om Trap Danmarks 6. udgave
Danskerne præsenteres i disse år for et formidlingsunivers, som ikke finder sit lige nogen andre steder i verden. Det sker i form af Trap Danmark, der er en omfattende samling af levende fortællinger, dybdegående beskrivelser og leksikale informationer om Danmarks natur, historie og kultur. Det er 6. gang, Trap Danmark udkommer i perioden fra 1856 til i dag.

De trykte udgivelser består af et 34-bindsbogværk på ca. 10.000 sider og af enkeltstående kommunebøger – én for hver kommune.
Kommune for kommune beskriver Trap Danmark de enkelte steders geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst og arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv.

 

Kommentarer
Top