Bliv klogere på Bykernen
171218_lille_rodovre_karrebyen_view02_exterior_street_vismo.dk_.jpg
Bykernen skal give plads til 3000 nye borgere. Rødovre Kommune ejer selv flere matrikler i Bykernen, som skal omdannes for at gøre plads til de mange nye boliger samt hovedstrøget, der skal binde hele Bykernen sammen. Men områdets øvrige virksomhedsejere er ikke forpligtet til at sælge eller flytte. F Foto: : Vismo for Rødovre Kommune
borgermøde Rødovre Kommune skal omdanne bymidten og på mandag kan du blive klogere på de ambitiøse planer, når der er borgermøde om planerne på Rødovre Bibliotek.

Den centrale del af Rødovre står foran en større forvandling. Området, der strækker sig fra rådhuset og i retning mod Tæbyvej, huser i dag primært en del kommunale bygninger og blandet erhverv. Borgmester Erik Nielsen har tidligere sammenlignet området med den forladte guldgraver-by Klondike og kommunens håb er, at en forvandling af området, med en ny gågade og nye boliger, vil gøre bykernen til et attraktivt sted at bo og mødes.
”Rødovre er tidligere blevet beskrevet som en soveby, hvor livet gik sin stille gang i forstaden. Vi skal selvfølgelig ikke opfinde projekter, for at dem udefra synes, vi skaber spændende ting, men kritikerne har ret i, at vi, som forstad, har et ansvar for, at borgere kan bo tæt på hovedstaden og det ansvar ligger i en by-fortætning og urbanisering,” har Erik Nielsen tidligere udtalt til Lokal Nyt og byudviklingsprojektet.

Borgermøde for alle
Planerne i Bykernen er omfattende og derfor har Rødovre Kommune valgt at invitere til borger-
møde om projektet, hvor der blandt andet vil blive vist en film om kommunens planer og hvor Rødovre Kommunes tekniske direktør Poul Jepsen og stadsarkitekt Bjarne Rieckmann vil fortælle om Lokalplan 145 Karrébyen, der er første del af projektet.
På borgermødet vil formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Lene Due (S), også gøre tilhørende klogere på den kommende musikskole, der skal bygges i forlængelse af Kulturhuset Viften og dermed også kommer til at blive en del af Bykernen.
Borgermødet finder sted mandag den 1. april klokken 19 i den store sal på Rødovre Bibliotek.

Annonce
Kommentarer
Top