Annonce

Andelstanken flytter ind i IrmaByen
martin-enemaerke_006_280219_BP.jpg
Indehaver af Nybolig i Rødovre, Martin Enemærke, ser frem til at starte salget af de kommende andelsboliger i IrmaByen, der får navnet 'Stempel Husene'. Foto: Brian Poulsen
nye boliger De første andelsboliger ser nu dagens lys i IrmaByen

IrmaByen er tidligere blevet skudt i skoene, der ikke var nok diversitet i udbuddet af boligtyper, men det bliver der inden længe ændret på. Faktisk har idéen om andelsboliger i IrmaByen været en del af bydelens DNA og designmanual siden opstarten, men flere usikkerhedsmomenter har betydet, at det først er nu, boligformen bliver ført ud i livet.
”I sommeren 2018 blev der lavet en skærpelse af lovgivningen, hvor der stilles krav om en mere sikker og konservativ afdragsprofil, hvorfor vi har vurderet at det nu må være tid til at sætte det første andelsboligprojekt i søen i IrmaByen,” siger Marianne Pfeifer, der er salgschef i ELF Development, der står for opførslen af IrmaByen.

Flere kan være med
Der skal i alt bygges 44 nye andelsboliger i to punkhuse og det er Nybolig, der skal stå for salget, der begynder den 10 marts. Indehaver af Nybolig, Martin Enemærke, fortæller, at flere hundrede interesserede købere allerede har skrevet sig op til at modtage salgsmateriale.
”Der er ingen tvivl om, der er et behov for andelsboliger i Rødovre og jeg synes også, tiden er moden til, at andelstanken flytter ind i IrmaByen. Andelsboliger åbner nogle døre for boligsøgende, der ellers ville have svært ved at komme ind på boligmarkedet,” siger Martin Enemærke.
Priserne på de kommende andelsboliger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Annonce
Kommentarer
Top