Annonce

Årets sjoveste lørdag
sjov-lørdag_FD_2018-10.jpg
Sidste år kunne man blandt andet prøve at fægte i Rødovrehallen. Du kan se hele programmet til 'Sjov Lørdag' på kommunens hjemmeside, rk.dk Foto: Arkiv
sjov lørdag Der findes sjove lørdage og så findes der ekstra sjove lørdage.

Siden 90’erne har Rødovre Kommune afviklet ’Sjov Lørdag’ og i weekenden er det nok engang tid til at Rødovrehallen og Rødovre Centrum Arena byder på en hel dag med sjov og spas for børn og deres forældre. Mugge Lauridsen, der er leder af Ungdomshuset Milestedet, har været med til at arrangere sjove dage i flere år og han kalder den årlige tilbagevendende begivenhed for et spejl af de aktiviteter og det foreningsarbejde, der foregår i kommunen.
”Sjov Lørdag har altid været en bragende publikumssucces og et godt udstillingsvindue for foreningerne,” siger Mugge
Lauridsen, inden han skyder på at 3000 til 5000 børn vil besøge Rødovrehallen på lørdag fra klokken 10 til 16, hvor de fire sportshaller vil byde på alt lige fra dartspil, maskemaling og boldspil i alle tænkelige afskygninger.
”Der kommer nye tiltag og aktiviteter hvert år, når foreningerne og klubberne stiller frivillige og trænere til rådighed, så man kan blive klogere på diverse aktiviteter,” fortæller Mugge Lauridsen om dagen, der arrangeres af Børne- og Kulturforvaltningen i samarbejde med Rødovrehallen, gymnastik- og idrætsforeningen Orient, RSIK, Ungdomshuset Milestedet, Projekt Tarzan og FIR.

Kommentarer
Top