Annonce

Nye visioner for tøjbutik
vision_022_140119_BP.jpg
Den tidligere og den nye ejer af Vision i Rødovre Centrum stiller op til sjældent photoshoot foran butikken. Foto: Brian Poulsen
MOHAMMED OG MOHAMMED Den privatejede tøjforretning Vision har skiftet førstemand, og også visioner. Nu skal butikken have flere high-end brands og skille sig ud fra det store udvalg i centeret.

De ansatte i Vision har ikke skulle bruge lang tid på at lege navneleg efter skiftet af ejer. Mohamed, der startede butikken har sagt farvel som chef, men fortsætter lidt endnu med at hjælpe i gang, mens navnebroderen, Mohamed, har sagt goddag og taget arbejdstøjet på.
I det her tilfælde er arbejdstøj dog lig med den nyeste mode på gaden i byen, for Vision har en vision om at være skarpere på, hvad de unge mænd vil have på.
Også selvom ejeren Mohamed Nazmy faktisk ikke har arbejdet med tøj før.
“Jeg har været i detailbranchen de sidste ni år og nu står jeg igen som selvstændig her og det glæder jeg mig til efter en tid som salgstræner for Teliabutikker og en aspirantuddannelse,” siger Mohamed.
“På den ene side skal vi køre videre med samme mærker, men på den anden også forny med lidt nyere og flere high ends brands, som eksempelvis Hillfinger,” siger Mohamed Nazmy. Og det er den en grund til.
“Man skal skille sig ud i centeret. Det gør vi på at have brands og tøj, som de andre ikke har, Fred Perry eksempelvis.”
Men når det kommer til stykket, handler det om kunne lange noget helt andet end tøjfibre over disken, hvis man vil have kunderne til at komme tilbage i det store center.
“Der skal være personlig service fra du kommer ind, til du går ud igen. Om det er jakkesæt eller trøjer du er ude efter, så er det ikke en H&M, hvor man selv går rundt og kigger, men en forretning, hvor du får hjælp af nogen, som har forstand på det,” siger han og forklarer:
“Hver eneste person, der kommer ind i en butik, har nogle forventninger og en model af verdenen. Den ændrer vi ikke på, men vi kan hjælpe dem med, hvad der passer ind. Hvis det er en fødselsdag, man skal til, kan man måske nøjes med en blazer. Eller måske skal jakken bare lige en centimeter op i ærmerne for at sidde perfekt.”

Kommentarer
Top