Mangler 10 kroner til udsatte børn
britt-jensen_206_030119_BP.jpg

Frem til den 28. februar kan du stadig nå at støtte indsamlingen til udsatte børn og unge i Rødovre. Målet er at give gruppen støtte og deres eget talerør i byen.

Frem til den 28. februar kan du stadig nå at støtte indsamlingen til udsatte børn og unge i Rødovre. Målet er at give gruppen støtte og deres eget talerør i byen.
Med 10 dage tilbage af indsamlingen til udsatte børn og unge i Rødovre mangler viceborgmester Britt Jensen (S) kun 10 kroner for at have modtaget 30.000 kroner til det flotte projekt.
Fakta
  • For at støtte udsatte børn og unge kan man gå ind på brittjensen.dk eller overføre din støtte til Reg.nr. 0400 og kontonr. 4023720391.
  • "Pengene går ubeskåret til udsatte børn og unge i Rødovre," lover Britt Jensen. 
  • Målet er, at det nye panel kan give udsatte børn og unge en stemme.

Hvad skal man egentlig bruge al den opmærksomhed til, som man modtager ved et 25-års jubilæum. Britt Jensen, formand for Social- og Sunhedsudvalget var ikke i tvivl. Hun ville samle sine erfaringer i en bog, der peger frem mod et bedre liv for byens udsatte grupper og lave en indsamling specifikt til udsatte børn og unge.

En indsamling, der slutter om 10 dage.

Indtil videre er der samlet præcis 29.990 kroner ind, og det glæder Britt Jensen, der også er viceborgmester i Rødovre.

”Jeg er virkelige glad og taknemlig for den massive opbakning min indsamling til udsatte børn og unge i Rødovre har fået,” siger Britt Jensen og tilføjer:

”Det indsamlede beløb er meget overvældende og ligger langt, langt over, hvad jeg havde drømt om eller turde håbe på. Og det betyder også, at der er mulighed for at støtte forskellige initiativer til gavn for udsatte børn og unge i Rødovre. Det er helt fantastisk – tusinde tak til alle, der har støttet.”

 

Nyt børne- og ungepanel

I den kommende tid vil hun nu rådføre sig med kommunens udsatteråd for at finde relevante områder at yde støtte til.

”Jeg har allerede inden indsamlingen blev sat i værk rådført mig med formanden for udsatterådet i Rødovre, Lars Ahlstrand og redaktør på Rødovre Lokal Nyt, Andre Bentsen. Og vi har alle tre peget på behovet for at give udsatte børn og unge en stemme og mulighed for at blive hørt. Og derfor har jeg allerede i forbindelse med igangsætningen af indsamlingen sagt, at jeg vil støtte oprettelse af et børne- og ungepanel i Rødovre. Og det er et af de meget vigtige initiativer jeg vil arbejde på at sætte i værk og samtidig støtte med de indsamlede midler,” siger Britt Jensen.

I marts møderække 2019 vil der på Social- og sundhedsudvalgets dagsorden blive orienteret om igangsætning af et børne- og ungepanel i Rødovre. Et børne- og ungepanelet skal være et forsøg på at inddrage børn og unge med forskellige grader at udsathed i udviklingen af de indsatser Rødovre Kommune har, særligt gennem de livssituationer kommunen belyser i projektet ’Sammen med Borgeren’.

”Jeg forventer også, at udsatterådet får en meget vigtig ‘rådgiver-rolle’ til igangsætning af et børne- og ungepanel i Rødovre og jeg ser meget frem til at følge udviklingen. Vores udsatteråd har fingeren på pulsen og har mange gange vist vejen for relevante løsninger. Det er jeg sikker på, at de gør her også,” understreger Britt Jensen.

 

Kommentarer
Top