Kort om sport
RH_herrer-herlev_079_150117_BP-1.jpg

Håndbold 2. division herrer: Rødovre HK - Herlev/Hjorten

Er det atter tid til, at RHs herrer skal juble over en sejr efter et topopgør. Det kan ske i aften ved 22-tiden. Foto: Ian Nielsen / arkiv
håndbold Torsdag aften er der topkamp i Stadionhallen, når RHs 3.divisionsherrer tager mod Taastrup. Der er kommet ny direktør i Avarta og så kan Mighty Bulls glæde sig over et rekordsalg og at en spiller var ligaens bedste i februar.

Topbrag torsdag aften
Rødovres håndboldherrer i 3. division spiller topkamp mod TIK Taastrup torsdag den 28. februar klokken 20:15 i Rødovre Stadionhal.
TIK Taastrup, som vandt det første opgør 22-21, og Rødovre HK, har begge 28 point for 16 kampe. Hvidovre IF der også har 28 point, har spillet 17 kampe.

Ny direktør i Avarta
Green Entertainment A/S skiftede for nyligt direktør. Steffen Leholk fratrådte som direktør og posten udfyldes i stedet af Johnny Bo Nielsen,” skriver den professionelle afdeling på avartaelite.dk. Der står mere:

Steffen Leholk fratræder udelukkende af private årsager, men fortsætter som ejer og bestyrelsesmedlem i selskabet. Det er heldigvis lykkedes, at udvide ledelsen med vores nye direktør Johnny Bo Nielsen. Johnny er en velkendt og vellidt person i Avarta og han har været omkring Avarta Elite i de sidste 3-4 års tid og spiller selv (lidt) i BK Avarta. Der er mange opgaver i fremtiden og han har selv et ønske om at styrke samarbejdet endnu mere med moderklubben, hvilket allerede er godt på vej!

De kommende måneder vil Steffen Leholk assistere Johnny i den nye position.

Rekordsalg på trøjeaktion
Efter kampen mod Aalborg Pirates var der trøjeauktion på Rødovre Mighty Bulls spillertrøjer og der blev slået salgsrekord, skriver mightybulls.dk og fortsætter:

DJ Amondsen var veloplagt auktionarius og lagde ud med spørgsmålet, om man kunne slå sidste års 46.100 kroner og det skete, for sæsonens spillertrøjer blev samlet solgt for hele 74.400 kroner
Det flotte beløb blev hjulpet godt på vej af to højdespringere på hele 7.000 kr. og 10.000 kroner, hvilket er de højeste auktionsbeløb for enkelte trøjer i mange år – hvis ikke nogensinde.

De fem højeste hammerslag på hjemmebanetrøjerne:

  • Matthias Asperup: 10.000 kroner
  • Rasmus Astrup: 7.000 kroner
  • Mads Eller: 3.000 kroner
  • Stefan Ridderwall 2.300 kroner
  • Jonas Sass 2.100 kroner

Månedens spiller
Efter et par forrygende måneder på isen, både for Rødovre Mighty Bulls og ikke mindst backen David Suvanto, der har vist stort overblik, eminent skøjteløb og teknik, blev i februar måned kåret til månedens spiller i Metalligaen, hvilket – ud over æren – betød, at han fik et Tissot ur som bevis.

David Suvanto har spillet forrygende i 2019 og det er blevet set ud over kommunegrænsen, for han blev kåret til den bedste spiller i Metalligaen i februar måned.

Kommentarer
Top