Henriette hyldes i hele Verden
henriette_003_160118_BP.jpg

Henriette Weibel fejrer idag onsdag en helt særlig titel som global helt for Stafet For Livet.

Henriette Weibel fejrer idag onsdag en helt særlig titel som global helt for Stafet For Livet. Foto: Brian Poulsen
Stafet For Livet Da Henriette Weibel sidste år var med til at banke Stafet For Livet op i Rødovre, havde hun ikke forestillet sig, at hun i dag skulle udnævnes til en særlig global ambassadør for Kræftens Bekæmpelse, men sådan er det, når man er en vaske ægte 'Hero of Hope'.

Tusinder af danskere og atter hundrede af tusinder verdensborgere kæmper hvert år mod kræft på deres helt egen måde. For Henriette Weibel har det altid været kampen for at gøre en forskel og for at bryde tabuer, der har været drivkraften. Derfor kastede hun sig også sidste år ind i Stafet For Livet. En indsats der nu har fået den amerikanske Relay Of Life organisation, som hvert år uddeler en særlig hyldest til en lille gruppe fightere eller pårørende på Verdensplan, til at udnævne hende til en Global Hero Of Hope. 

En titel, der hvert år kun tilfalder mellem 20 og 30 ildsjæle på verdensplan for deres særlige store indsats i forbindelse med Stafet For Livet.

Annonce

“Hver stafet har tilknyttet en konsulent fra Kræftens Bekæmpelse og Rødovres konsulent Iram Saif indstillet mig for mine mange års deltagelse ved Vordingborgs Stafet og min store indsats for at få stafetten til Rødovre, oplysningsgruppen og holdgruppen sideløbende med mit kræftforløb. En rekruteringsgruppe i Stafet For Livet Danmark udvælger, hvem af de indstillede, der skal sendes videre til den amerikanske organisation, som Danmarks kandidat,” forklarer hun ydmygt.

“Som Global Hero Of Hope kommer jeg til at indgå, som en del af stafettens ambassadørkorps sammen med stafettens kendisambassadører. Jeg kommer også til og indgå i en gruppe med alle Global Hero Of Hope,” tilføjer Henriette Weibel. 

Hun fejrer dagen onsdag den 6. februar klokken 18 med en lille reception på Rødovregaard.

“Jeg har valgt at fejre dette med min styregruppe fra stafet for livet Rødovre. Og det gør jeg ved lige at samle både nye og gamle styregruppemedlemmer. Det bliver ganske stille og roligt, hvor jeg lige giver lidt til ganen og lidt snacks. Mit ønske er at fejre det med dem, fordi de har været med til at kæmpe røven ud af bukserne. Mit ønske er blandt andet at få et billede med dem alle sammen med mig som frontfigur,” siger Henriette stolt. 

Kommentarer
Top