Forældrestorm mod skoleledelse
islevskole_001_170915_BP.jpg

Rødovre Kommune ændrer på specialområdet, men først i 2019, så alle kan nå at komme med de rigtige input.

Uro i én 6. klasse på Islev Skole får nu store konsekvenser for alle tre klasser på årgangen. Foto: Arkiv
vil skille børn ad: En sand mailstorm ramte i sidste uge din lokalavis. Her klager forældre til to 6. klasser på Islev Skole over ledelsens beslutning om at ryste posen og skabe tre nye klasser. Forældrene frygter, at uro i én klasse kommer til at gå ud over tre klasser.

Flere år med en dårlig klassekultur har fået Islev Skole til at blande kortene og oprette tre helt nye 6. klasser. Det har fået forældre, til elever i især to af klasserne, op af stolene.
I en klage til skolen og til kommunen raser de over beslutningen om at splitte to velfungerende klasser op på baggrund af dét, som forældrene kalder mistrivsel og enkelte uromagere i den ene klasse.
Også tidspunktet og den manglende rettidige indgriben i den dårlige klassekultur falder forældrene for brystet. I noget, der minder om en nøje tilrettelagt mediekampagne, har de bombarderet redaktionen med historier om problemer i én af klasserne på Islev Skole.
”Det er tre drenge, der styrer, truer og yder vold, ikke kun mod eleverne, men også mod lærerne i den ene klasse,” skriver den ene forældre efter den anden.
Derfor frygter de, at deres egne klasser vil lide samme skæbne, hvis skolens beslutning om at skabe nye klasser bliver gennemført.
”Klagen er begrundet med, at ledelsen med egne ord har ’fejlet’, at 6.C decideret er blevet svigtet af ledelsen og slet ikke er i en stand, der er klar til en klasseopsplitning, at ledelsen ikke har formået at forklare på et over to timers møde, at relevante alternativer er blevet prøvet, at klasserne og særligt enkelte elever i 6.C ikke er tilstrækkeligt forberedte på eventuelt et klasseskift, at det ikke er sandsynliggjort, at dette tiltag og for efterfølgende nye klasser overhovedet vil have en fair chance for at lykkedes,” skriver forældrene i en klage til kommunen.
En klage, der ikke umiddelbart får skoleleder Jesper Stjernfeldt Petri til at droppe beslutningen om de nye klasser.
”Det er rigtig, der er en klasse, som ikke har lært at gå i skole på samme måde, som de andre klasser. Der er blevet skabt et billede af, at den her klasse er svær at være inde i. Børnene gør ikke, hvad man siger og det tænker de andre børn også. Det er blevet en ond spiral,” siger han.

Det handler om mange børn
Skolens ledelse gav forleden både børn og elever besked om planerne. Siden er de blevet mødt med frustrationer, som ledelsen godt kan forstå.
”Men, når man laver klassesammenlægninger eller delinger, er der altid forskellige holdninger til, om det er en god idé eller ej. Som ledelse overvejer vi derfor altid grundigt for og imod, inden vi går ud med planerne, så vi ikke skaber uro. Vi har prioriteret, at alle fik det at vide samtidig gennem en indkaldelse til et møde med en dagsorden dagen før,” siger Jesper Stjernfeldt Petri og tilføjer, at skolen har forsøgt at ændre kulturen i den ene klasse på mange forskellige måder.
”Vi har grebet ind tidligere med PPR og supervision af lærerteam og pædagoger. Vi har også, som ledelse, været inde og givet lærerne sparring. Vi kan komme videre her fra på en god måde ved at bryde klasserne op og give eleverne nye muligheder at være sammen på og forstå sig selv på. For mig handler det om, hvordan man forstår ’skole’ og måder at være sammen på. Det handler ikke om ét eller tre bestemte børn, hvilket også betyder, man ikke bare kan ’fjerne’ enkelte børn fra klassen. Det handler om mange børn, der er sammen på en bestemt måde. Nu skaber vi nogle nye måder, de kan være sammen på og nye muligheder for at få nye roller. Vi skal ikke ansvarliggøre enkelte børn for, at det ikke fungerer i én klasse,” understreger skolelederen, der har indgået aftaler med Pædagogisk Udviklings Center om, at de skal sikre en god proces i det videre forløb.
Om de mange frustrerede forældre vil stille sig tilfreds med dette er tvivlsomt dømt ud fra mængden af indlæg på mail og sociale medier.

Kommentarer
Top