Annonce

Fætter BR købt af fjern kusine
BR.jpg
Nu kan du snart købe legetøj bag de lukkede vinduer igen. Foto: Brian Poulsen
NY BUTIK PÅ VEJ Snart kan du igen sende ungerne ind og kigge på legetøj, mens du ordner indkøbene i Rødovre Centrum. Bog & idé og Legekæden åbner nemlig kombi- butik i den tidligere Fætter BR i centeret.
Fakta

Åbner til april
Bog & idé er Danmarks største boghandel med i alt 125 butikker landet over.
Legekæden er et frivilligt kædesamarbejde med 26 forretninger landet over, heraf er de 17 kombi-butikker med Bog & idé.
Den nye kombinerede Bog & idé og Legekæden i Rødovre Centrum byder kunderne indenfor mandag 1. april 2019, hvor der vil være masser af gode åbningstilbud.

For mange år siden lå der både en Bog & idé og en Fætter BR et boldkast fra hinanden i centeret.
Førstnævnte flyttede for mange år siden og nu er Fætter BR, som bekendt, også lukket.
Men der er godt nyt til de legeglade. Bog & idé har nemlig længe ønsket sig en butik i Rødovre Centrum og efter lukningen af Fætter BRs butikker landet over er Legekæden på vej ind i en række byer.
Den tidligere butik bliver nu til en kombi-butik med Bog & idé og Legekæden.
Så det bliver ikke bare et univers for børnene, men for hele familien og med fokus på leg, kreativitet og spændende læsning.
Butikken på i alt 330 kvadratmeter bliver fordelt med cirka 220 kvadratmeter til Bog & idé og de resterende 110 kvadratmeter til Legekæden.

Et af de bedste centre
Det har længe været et ønske at åbne en Bog & idé i Rødovre Centrum, fortæller idémand Tim Albrecht.
Han har lignende butikker i Vanløse og i indkøbscentret Waves.
”Rødovre Centrum er et af Danmarks mest attraktive centre og vi har længe ønsket os en mulighed for at åbne en Bog & idé her. Det har vi fået nu – selvom det er på en tragisk baggrund,” siger han.
”Set i det lys er vi selvfølgelig også ekstra glade
for at kunne åbne en kombination af Bog & idé og Legekæden, hvor vi har noget at tilbyde til hele familien,” fastslår Tim Albrecht.

Annonce
Kommentarer
Top