Annonce

Rødt parti ønsker grøn dagsorden
vand1.jpg
Står det til Enhedslisten skal klimaforandringerne øverst på dagsordenen. Nu holder de åbent møde om emnet. Foto: Arkiv
KLIMAFORANDRINGER Står det til Enhedslisten bliver klimaet et af de største temaer ved det kommende folketingsvalg. Derfor inviterer partiet nu til møde om, hvordan vi afleverer kloden videre til vores børn.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi behandler vores planet. De valg vi træffer i dag, får stor indflydelse på den tilstand, vi afleverer kloden til vores efterkommere i. Derfor afholder Enhedslisten Rødovre et åbent møde om klimakampen på mandag den 7. januar klokken 19 på Rødovregaard.
En klimakamp, der, ifølge tovholderen, Rasmus Vestergaard Madsen (MF), stadig kan vindes.
“Jeg har i mange år sagt, vi skal løse klimakrisen, for at vores børn og børnebørn også har en klode at leve på. Nu er skoleelever og studerende over hele verden begyndt at skole-
strejke. De råber: Vi vil have ret til en fremtid. Den ret skal vi selvfølgelig give dem,” udtaler Rasmus Vestergaard Madsen.

Parisaftalen kommer først
Han mener dog, at Danmark bør rejse sig op på cyklen, hvis man skal nå sine mål.
“Den grønne omstilling er en bunden opgave, som vi har forpligtet os til med Paris-aftalen og som må komme før alt andet. Sandet er ved at rinde ud af timeglasset og derfor skal det kommende folketingsvalg også være et klimavalg. Vi skal have
handling bag ordene,” slutter Rasmus Vestergaard Madsen.
Alle er velkomne til mødet. Har du spørgsmål, kan du ringe til Peter Mikkelsen på telefonnummer 40 93 56 53.

Kommentarer
Top