Annonce

RMB vandt igen over Herlev Eagles
RMB-herlev_007_131118_BP.jpg

Metalligaen, Ishockey: Rødovre Mighty Bulls - Herlev Eagles, 13. November 2018.

Stefan Ridderwall viste høj klasse i Rødovres sejr over Herlev Eagles. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Med sejren over Herlev Eagles, rykkede Rødovre Mighty Bulls op på sjette pladsen i Metal Ligaen, et point foran Herning Blue Fox, som er Rødovres modstander på søndag. Rødovres Matthias Asperup, blev kørt på skadestuen efter kampen mod Herlev Eagles, da den ene hånd var voldsomt hævet.
Herlev Eagles-Rødovre Mighty Bulls
1-3
(0-1, 1-1, 0-1)

33:41 1-1 Brett Thompson (Jesper Thörnberg, William Quist)

18:22 0-1 Jonas Sass (Morten Andreasen, David Suvanto)
38:36 1-2 David Suvanto (Matthias Asperup, Nicklas Carlsen)
45:54 1-3 Morten Andreasen (Davis Suvanto, Jonas Sass)

Udvisninger:
11:00 William Quist, Herlev (Tripping)
22:47 Thomas Olsen, Rødovre (Slashing)
28:30 Benjamin Mauritsen, Herlev (Interference)
33:30 Magnus Carlsen, Herlev (Roughing)
33:30 Mads Eller, Rødovre (Roughing)
33:30 Mads Eller, Rødovre (Hooking)
35:11 Jesper Thörnberg, Herlev (High Sticking)
47:24 Mads Carlsen, Herlev (Interference)
55:49 Mads Eller, Rødovre (2+2 min High Sticking)
55:49 Mads Eller, Rødovre (Unsportsmanlike Conduct)

Skudstatistik: 34-21 (10-9, 8-8, 16-4)

Tilskuere: 883

Rødovre Mighty Buls, stillede op til kampen mod Herlev Eagles, uden Steffen Klarskov, Edgars Treijs, Jannik Karvinen, Christoffer Frænell og William Rørth.
Rødovres start femmer: Sebastian Bergholt, Julius Nyquist, Matthias Asperup, Kim Johansson og Nicklas Carlsen. Stefan Ridderwall starter i mål, med Frederik Jakobsen som Backup.

Det er kun fjorten dage siden, at Rødovre sidst mødte Herlev Eagles i Herlevs Ørneborg, hvor Mighty Bulls vandt en sikker 4-0 sejr. Herlev var tydeligvis opsat på revanche, lagde bedst ud og testede Stefan Ridderwall, som var tilbage i Rødovres mål, efter en længere skadespause.
Kampens første udvisning faldt efter elleve minutter, da der blev dømt Tripping mod Herlevs William Quist.
Rødovre fik ikke styr på sit powerplay, og var ikke i nærheden af, at spille sig frem til en kvalificeret afslutning.
Rødovre kom bedre med, og spillet vekslede uden, at der blev spillet frem til de store scorings muligheder. To minutter inden periodepausen, rykkede Morten Andreasen frem i Herlevs zone, lagde en tværpasning til Jonas Sass, som med et slagskud, sendte pucken ind bag Emil Jidskog i Herlevs mål, så ”Tyrene” kunne gå til pause med en 0-1 føring.
En lige første periode, hvor Herlev havde flest farlige afslutninger, som Stefan Ridderwall tog sig sikkert af.

Annonce

Der var kun spillet tre minutter af anden periode, da Thomas Olsen fik to minutter for Slashing. Nærmest en scoring i Herlevs powerplay, var et forsøg på stolpen fra William Quist. Efter Herlevs overtalsspil, holdt Herles presset i Rødovres zone. Herlevs William Quist havde en stor mulighed, da han sendte pucken forbi et tomt mål.
Rødovre fik endnu en overtals mulighed, da der blev dømt Interference mod Herlevs Benjamin Mauritsen, hvor der var spillet ni minutter af anden periode.
”Tyrene” fik ikke udbytte af sit powerplay, overfor Herlevs aggressive boksplay.
Herlev var netop blevet fuldtallige, da der blev dømt Hooking mod Mads Eller, som fulgte op med en infight med Herlevs Magnus Carlsen, som begge fik to minutter for Roughing.
Rødovre spillede i undertal, og Herlev behøvede blot ti sekunders powerplay til, at Brett Thompson kunne udligne.
To minutter efter hjemmeholdets udligning, måtte Herlevs Jesper Thörnberg tage plads i straffeboksen. Rødovres imponerede ikke i overtalssituationen, og kom ikke frem til afgørende afslutninger. I samme tid som Jesper Thörnberg igen kom på isen, fik han en fejlpasning fra en Rødovrespiller, og var alene med Stefan Ridderwall, men Ridderwall fortsatte sit høje niveau, og tog sig af Thörnbergs forsøg.
To minutter inden periodepausen, førte Matthias Asperup pucken ind i Herlevs zone, og lagde en tværpasning til David Suvanto, som med et slagskud sendte pucken i mål, i en situation, hvor Emil Jidskog ikke så specielt godt ud, så Rødovre kunne gå til pause med en 1-2 føring.

Herlev kom bedst ud til tredje periode, og satsede på en hurtig reducering. Rødovre slog kontra, da Morten Andreasen øgede til 1-3 fem minutter inde i tredje periode.
To minutter efter Rødovres scoring, fik Herlevs Mads Carlsen to minutter for Interference, men endnu et powerplay uden kvalificerede afslutninger.
I tiden 55:49 ramte Mads Eller en Herlevspiller i ansigtet med sin stav, efter en Faceoff. Mads Eller fik 2×2 minutter for High Sticking, hvilket Mads Eller ikke var tilfreds med, og det gav yderligere to minutter Unsportsmanlike Conduct.
Rødovre skulle spille de sidste fire minutter i undertal. Herlev tog en Timeout, skiftede Emil Jidskog ud med en markspiller og spillede seks mod fire. Trods et voldsomt pres mod Rødovres mål, lykkedes det Rødovres defensiv og en storspillende Stefan Ridderwall at holde Herlev fra scoring.

Med sejren rykkede Rødovre op på sjette pladsen med 48 point, et point foran Herning Blue Fox, som Rødovres møder på søndag.

Rødovre Mighty Bulls spiller sin næste kamp, søndag den 3. februar kl. 15:00 mod Herning Blue Fox i Kvik Hockey Arena.

Matthias Asperup og Sebastian Bergholt udtaget til landsholdet.
Efter kampen mod Herning Blue Fox, er der landskampspause. Det danske ishockeylandshold deltager i en firenationersturnering i Klagenfurt i Østrig, i dagene den 7.-10. februar, med deltagelse af Østrig, Frankrig og Norge.

Matthias Asperup og Sebastian Bergholt, er begge udtaget til deltagelse i firenationersturneringen. Matthias Asperup deltagelse er tvivlsom, da han i kampen mod Herlev Eagles fik et slag over hånden, som var voldsomt hævet. Asperup blev efter kampen kørt til skadestuen, for nærmer undersøgelse, da der frygtes, et brud på hånden.

Efter landskampspausen, spiller Rødovre Mighty Bulls igen, tirsdag den 12. februar kl. 19:00 mod Rungsted Seier Capitals i Rødovre Centrum Arena.

 

Kommentarer
Top