Nicklas Carlsen ”En rigtig arbejds sejr”
RMB-soenderjyske_049_140918_BP.jpg

Metalligaen, fredag den 14. September 2018: Rødovre Mighty Bulls - Sønderjyske. #71 Nicklas Beyer Carlsen

Vi spiller mere stabilt nu end vi har gjort tidligere i sæsonen, siger Nicklas Carlsen. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Jeg syntes vi får spillet en rigtig god kamp, en rigtig arbejdssejr, alle arbejder hårdt, og det er med til, at vi får de her sejre siger Nicklas Carlsen.

Rødovre Lokal Nyt talte med en tilfreds Nicklas Carlsen, efter sejren over SønderjyskE.
Hvordan oplever du kampen mod Sønderjyske?
”Jeg syntes vi kommer utroligt stærkt ud til første periode. Vi har meget godt styr på SønderjyskE, vi får lukket dem godt ned, men jeg ærgre mig lidt over, at vi ikke formår at holde dem væk i de situationer hvor de får scoret.
Efter vores gode første periode talte vi om i pausen, at de helt sikkert vil komme anderledes ud til anden periode, og de får også en tidlig scoring.  Jeg syntes hele tiden vi bounce back, og hver gang de får scoret, så formår vi at få scoret, men det brændte voldsomt på til sidst.
Jeg syntes vi får spillet en rigtig god kamp, en rigtig arbejdssejr, alle arbejder hårdt, og det er med til, at vi får de her sejre” siger Nicklas Carlsen og fortsætter.
”Vi kan godt mærke, at der ikke er så mange kampe tilbage før det går rigtig løs, og det er nu, at vi skal forsøge at ramme vores topform. Jeg syntes vi er på vej, vi spiller mere stabilt end vi har gjort tidligere i sæsonen, så det er rigtig positivt”.

Nu er der ti dages kamppause, hvad skal der ske i pausen?
Vi skal træne hårdt, og så skal vi have nogle fridage, så en kombination af hård træning og hvile. I de her lange kamppauser, der træner vi som regel lidt hårdere. Noget mere kondition og lidt hårdere styrketræning, men samtidig skal vi også have et par fridage, så det bliver lidt blandet”, slutter Nicklas Clausen.   

Annonce
Kommentarer
Top