Morten Andreasen ”Vi skal holde fast i et bedre forsvarsspil”
RMB-Hvidovre_002_070118_BP.jpg

Metalligaen: Rødovre Mighty Bulls - Hvidovre Fighters, 7. Januar 2018. #20 Morten Andreasen

SønderjyskE er et rigtig godt hold og de er rigtig formstærke, siger Morten Andreasen. Foto: Brian Poulsen
Ishockey ”Der var mange ting vi kunne gøre bedre i tredje periode” siger Morten Andreasen, efter pausestillingen 1-4 til Herning, efter anden periode.

Rødovre Lokal Nyt talte med Mighty Bulls kaptajn Morten Andreasen efter sejren over Herning Blue Fox.
”Første periode spiller vi egentlig OK, men vi har meget få skud på mål, og der er ikke så meget offensivt i det, og når vi har offensiven, så løb det lidt ud i sandet.
Anden periode kommer vi hurtigt bagud 2-0 på to powerplaymål, det bliver lidt løst, og vi hænger lidt efter igen. Jeg tror det er endnu færre skud vi har i anden periode. Vi kommer til at stå rigtig skidt i mange situationer på hele isen, og det var nemt for Herning at skøjte forbi os, og få de chancer der skaber målene” siger Morten Andreasen og fortsætter.
”Der var mange ting vi kunne gøre bedre i tredje periode. Så det vi starter med at aftale er, at vi skal komme tættere på dem, og komme op med et bedre skøjteløb. Det gjorde vi, vi kom ud med en anden indstilling, kom ud med en desperation i det angrebsmæssige og fik hældt nogle pucke på mål. Vi fik skabt noget trafik og scoret et par mål, fik fat i det gode angrebsspil som vi skal finde frem, som vi var nød til at gøre, og det lykkedes i dag, så det var bare fedt”.

Om mødet med SønderjyskE på fredag siger Morten Andreasen.
”SønderjyskE er et rigtig godt hold og de er rigtig formstærke. Vi får det helt sikkert svært, og kommer helt sikkert til at være under pres en del af kampen. Vi skal holde fast i et bedre forsvarsspil, end det vi for eksempel gør i anden periode i dag. Kan vi lukke lidt ned for dem, så skal vi nok med vores fart få skabt nogle chancer, hvis vi er lige så målsøgende som vi er i tredje periode i dag, så skal vi nok få lavet nogle mål. Det er det der er opskriften, den tredje periode som vi spiller i dag, selvom vi måske bliver nød til at satse lidt offensivt, så er det det der skal til i mentaliteten idet, og have lidt desperation idet, og det skal vi også finde frem mod SønderjyskE”, slutter Morten Andreasen.

Annonce
Kommentarer
Top