Annonce

Matthias Asperup ”Jeg ser frem til tre point mod SønderjyskE”
RMB-rungsted_042_291218_BP.jpg

Metalligaen, ishockey: Rødovre Mighty Bulls - Runsted Seier Capital 29/12/18:

Matthias Asperup sendte en målgivende pasning til Nicklas Carlsen, der sendt RMB på sejrskurs. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Det er dejligt, at vi med sejren over Herlev har fået et ekstra forspring, siger Matthias Asperup, der lagde en målgivende pasning til Nicklas Carlsen, som bragte RMB foran i anden periode.

Rødovre Lokal Nyt, talte med Matthias Asperup, efter sejren over Herlev Eagles.

Hvordan oplevede du kampen mod Herlev?
Det er en lidt nervøs start, for det ligger tæt mellem os og Herlev, så der er rigtig meget på spil i de her kampe, så det bliver lidt nervøst fra start. Men jeg syntes vi får spillet os godt ind i kampen, og efter vi får scoret til 1-0 i anden periode, så er det os der sidder på kampen.
Det er rigtig dejligt vi får scoret i powerplay, vi har haft nogle spil til træning som virker, det betyder rigtig meget.

Annonce

Med sejren er der nu ti point ned til Herlev.
”Det er dejligt, at vi har fået et ekstra forspring til Herlev, men vi vil selvfølgelig gerne længere op i tabellen. Som det ser ud nu, så skal vi så langt væk fra Herlev som muligt, så vi går direkte med i slutspillet, det er det vigtigste” siger Asperup og fortsætter.
”Vi har haft det svært på udebane i år, vi har haft kampe som vi har haft styr på, men som vi har smidt væk. Men det er rigtig dejligt at få tre point på udebane i dag mod Herlev, og jeg syntes vi viser, at vi er et bedre hold end Herlev, og sejren betyder også en hel del for selvtilliden”.

Hvad forventer du ag kampen mod SønderjyskE på søndag?
”Jeg ser frem til, at vi skal have tre point mod SønderjyskE. Jeg syntes faktisk vi spillede en OK kamp sidst mod SønderjyskE, hvor vi faktisk kunne have vundet, hvis vi havde været lidt skarbere. Men SønderjyskE er et rigtig godt hold, og efter min mening det bedste hold i Ligaen, så det bliver en rigtig svær kamp, men vi kan sagtens følge med, og vi kan sagtens vinde, så det håber jeg vi gør” slutter Matthias Asperup.    

 

Kommentarer
Top