Annonce

Martin får nyt hjem hos home
home-roedovre_2019.jpg
”Jeg lægger vægt på ordentlighed, ærlighed, gensidig tillid samt en god, åben dialog. Gerne med et glimt i øjet,” siger Martin Porsmose, nummer to fra højre, der har overtaget home på Tårnvej. Foto: Presse
NY INDEHAVER Han er vandt til at hjælpe andre med at skifte hjem. Nytårsaften var det så Martin Porsmoses egen tur til at flytte, da home Rødovre fik ny indehaver.

Hvis man skal starte året med en stor beslutning, bliver den ikke meget større end den Martin Porsmose tog, da han nytårsaften overtog home-butikken på Tårnvej 2 fra årsskiftet
Her overtager han dirigentstokken fra ejendomsmæglerne Lasse Wennerwald og Nicolai Pedersen, som stopper efter godt tre år i home.
Martin Porsmose er også indehaver af home i Hvidovre og Brønshøj, men flyttede selv til hovedstaden fra Frederikshavn for mange år siden, så han ved, hvad det vil sige at skifte ét hjem ud med et andet.
For godt tre år siden overtog han home i Brønshøj, som efterfølgende, og på kun et lille års tid, blev løftet til at være Brønshøjs førende ejendomsmæglerforretning. I foråret 2018 blev han også indehaver af home Hvidovre og nu er treenigheden altså fuldendt med home Rødovre, der har en god beliggenhed i forhold til de to andre butikker.
Martin Porsmose glæder sig til at tage fat i Rødovre med et helt nyt, stærkt team, som kommer til at have et tæt samarbejde med home-butikkerne i Brønshøj og Hvidovre. Det skaber synergi for kunderne, forklarer han.
”Som boligejer med hus eller lejlighed til salg hos os, har man en stor fordel af vores enorme berøringsflade med købere til boliger i Københavns omegn og med et stort udvalg af boliger i de tre butikker har vi mulighed for at fastholde kunderne og finde den helt rigtige bolig til dem i ’egne rækker,” forklarer Martin Porsmose.

Gode skoler tiltrækker
Som alle andre i branchen ser Martin et stort potentiale i Rødovre, som er godt i gang med at blive forløst.
”Rødovre er i vækst og tilflytningen til kommunen er lige nu stor. Det betyder pres på daginstitutioner og skoler og derfor er det glædeligt, at kommunen har afsat ekstra penge i budgettet til nye skoler og daginstitutioner de kommende fire år,” siger Martin Porsmose.
”Vi oplever, at gode, fleksible pasningsmuligheder og gode skoler står helt øverst på de unge børnefamiliers ønskeseddel, når de er på udkig efter bolig, så det er helt rigtigt set af kommunen at investere her for at fastholde den gode udvikling,” understreger han.
På den interne front har Porsmose store ambitioner for home i Rødovre.
”Butikken skal vækste og home skal have endnu flere handler i et attraktivt og efterspurgt område af hovedstaden, hvor huspriserne er steget med godt 5 procent det seneste år og nærmer sig 29.000 kroner pr. kvadratmeter i snit,” fortæller Martin Porsmose.

Annonce
Kommentarer
Top