Annonce

Mand stukket ned i rækkehus
politi_007_190516.jpg

En mand slap med livet i behold efter at være blevet stukket ned i et rækkehus i Carlsro.

En mand slap med livet i behold efter at være blevet stukket ned i et rækkehus i Carlsro.
Overfald På samme vej, hvor der for få år siden blev affyret skud mod det forkerte rækkehus, blev en voksen mand tidligt søndag morgen stukket ned med en kniv. Manden skulle nu være uden for livsfare.

Alting startede som en sjov fest, da en lille gruppe mennesker besluttede sig for at fortsætte festen fra byen hjemme hos en af de lokale i et af de sidste rækkehuse i Carlso. 

Den lille håndfuld mennesker festede ifølge Rødovre Lokal Nyts oplysninger det meste af morgenen, indtil en af de fremmede mænd, der var taget med gruppen af bekendte hjem, pludselig blev irriteret over noget og angreb en anden mand. 

Annonce

”Vi fik en anmeldelse søndag klokken 11.15 fra en lejlighed i Rødovre om et knivstikkeri. Vi fik en patrulje derud og konstaterer, at der har været et drikkelag, som har udviklet sig til et knivstik, men at der ikke er nogen, der har i været i livsfare. Det fortæller lægen os,” siger politikommisær Danny Ottevanger, som altså dermed afliver de rygter, der i løbet af mandagen florerede i Rødovre om, at overfaldet med kniven skulle være sat ind med hensigt om at ramme den anden mand i halsen, og at denne i nødværge angiveligt skulle have fået en pulsåre skåret over. 

 

Leder efter gerningsmanden

Politiet har endnu ikke anholdt nogen gerningsmand i sagen, men har en formodning om, hvem der er den skyldige. 

”Vi afsøger efter episoden området for at finde gerningsmanden, mens kollegaer på stedet afhører vidnerne. Manden er ikke fundet endnu, men vi er ikke gået ud med en decideret efterlysning endnu, fordi vi har en god formodning om hvem det er. Vi vil gerne gøre det her med mindst mulig indgriben indtil videre,” forklarer Danny Ottevanger.

Hvis det viser sig at holde stik, at den forulempede ikke har været i livsfare, kan gerningsmanden ‘slippe’ med en tiltale for kvalificeret grov vold, der i sjældne tilfælde kan give helt op til otte års fængsel, men også helt ned til nogle måneder. 

Kommentarer
Top