Annonce

Kæmpen Vinther slog til
WEB_Boksning_Thomas-Vinther3.jpg
Thomas Vinther vandt med dommerstemmerne 2-1 over Mathias Hansen. Foto: Privat
boksning Rødovres supersværvægter Thomas Vinther vandt over EM-sølv vinderen Mathias Hansen, da de mødtes til et stort internationalt Mogens Palle stævne i Nykøbing Falster.

Nu er kæmpen alias Thomas Vinther oppe på syv kampe som supersværvægtsbokser og alle syv er vundet. De to seneste har ikke været mod ’hr-hvem-som-helst’, da de har været langt mere erfarne, hvilket er en vigtig del af boksesporten.

Senest, i fredags, var det noget af en seriøs ’skalp’, som Rødovres boksetalent hev hjem, da han vandt over Mathias Hansen, som kom hjem med sølv fra junior EM sidste år og er i promotor Mogens Palles søgelys. Men den 17-årige EM-sølvvinder tabte altså til Vinther, der vandt med dommerstemmerne 2-1, hvilket eb.dk bevidnede via deres livestreaming.

Men sejren var ingen ’walk-over’, ifølge Thomas Vinther.
”Det var en hård kamp og Mahtias kom tættere på mig, end jeg havde planlagt, hvilket holdt mig fra at bokse afslappet. Jeg tror, det skyldes min manglende erfaring og alle de nerver jeg havde på,” indrømmer rødovredrengen. Han fortsætter om kampen:
”Min modstander var meget god teknisk, men jeg kom ud på toppen, så det var overordnet set en vellykket kamp, hvor jeg fik udnyttet min rækkevidde.”

Kommentarer
Top