“Hos os skal de unge slå sig lidt”
DSC_0070.jpg
Simon Tøttrup er leder af Ungdomsboligerne på Elektravej. i 2013 blev ungdomspensionen lukket, da flere kommuner valgte at hjemtage opgaven med at tilbyde boliger til de unge. Derfra valgte Rødovre Kommune at renovere bygningen og samle flere forskellige tilbud under samme tag. Foto: Red.
fokus på udsatte unge På Elektravej findes der et hus, hvor lokale unge, med særlige udfordringer, kan få tag over hovedet og blive klædt på til voksenlivet med hjælp fra fagpersonale. ”Det er et beskyttet miljø, hvor vi sigter mod at lægge os op af de krav og forventninger, som de unge vil møde, når de tager de næste skridt,” siger leder Simon Tøttrup.
Fakta

Ungdomsboligerne hører under Rødovre Kommunes Børne- og Familieafdeling og er som udgangspunkt beregnet til unge i alderen 15 til 18 år (op til 23 år) efter servicelovens bestemmelser på børne- og ungeområdet. Ungdomsboligerne består af et-værelsesboliger, under bofælleskabslignende rammer, hvor de unge skal dele køkken, toilet og bad. De unge betaler 2000 kroner om måneden i husleje.

Langt de fleste unge glæder sig til at flyve fra reden for at starte næste kapitel i deres liv med egen bolig, uddannelse og frihed.
For nogle kan skridtet ud i den store vide verden dog være svær og uoverskuelig. For unge med forskellige problemstillinger er springet fra ungdoms- til voksenlivet langt mere kompliceret, men i Rødovre Kommune er der mulighed for gøre overgangsfasen lettere.
På Elektravej, en sidevej til Roskildevej, ejer Rødovre Kommune en større bygning, som tidligere gik under navnet Rødovre Ungdomspension og som tilbage i 1939 blev oprettet som et lærlingehjem til unge med dårlige forhold i hjemmet.
I 2013 blev ungdomspensionen lukket, da flere kommuner valgte at hjemtage opgaven med at tilbyde boliger til de unge. Derfra valgte Rødovre Kommune at renovere bygningen og samle flere forskellige tilbud under samme tag. I dag rummer bygningen Ungdomsboligerne og Familiehuset Elektravej. Ungdomsboligerne består af syv pladser, fordelt i to bofælleskaber – Huset og Villaen.
Familiehuset rummer en række øvrige tilbud på børne- og ungeområdet i form af familiebehandlere og vejledere, psykologer, specialpædagogiske konsulenter, kontaktpersoner og brobyggeren.
“Vi sigter mod, at de unge skal støttes i retning af at tage de næste skridt hen mod et positivt voksenliv. Hvordan dét ser ud og hvordan vi lykkes med at skabe den nødvendige forandring, finder vi ud af sammen med den unge, familien og netværk. Det er en væsentlig pointe i vores arbejde,” fortæller Simon Tøttrup, der er leder af Ungdomsboligerne og sammen med medarbejderne har den daglige kontakt til de unge.

Rustet til verden udenfor
21-årige Frederikke Due har psykiske vanskeligheder. I dag bor hun i egen bolig i Rødovre med sin søster, men fra starten af 2017 og halvandet år frem, boede hun på et af værelserne på Elektravej.
Før opholdet, i en af Rødovre Kommunes ungdomsboliger, boede hun i plejefamilie og hun husker, det var et stort skidt, at skulle bo helt alene for første gang.
”Jeg havde aldrig sovet alene før og det var en stor omvæltning i starten, men det gav en vis tryghed at vide, der var personale og mennesker omkring mig, der stod klar til at hjælpe, hvis jeg fik det skidt. Der var en akuttelefon, man kunne ringe til og den brugte jeg meget i starten,” fortæller Frederikke, der føler, at opholdet har rustet hende til det, der venter i fremtiden.
”Jeg har lært meget af, at jeg skulle klare mig selv. Jeg havde især svært ved at spise ordentligt, da jeg flyttede fra min plejefamilie. De havde sørget for mig, men nu skulle jeg klare mig selv og i stedet for mad, drak jeg kaffe og røg smøger. Jeg fik derfor en kogebog af personalet og hjælp til at lave retter. Nu er jeg faktisk blevet rigtig glad for at lave mad. Jeg havde en form for sikkerhedsnet på Elektravej, men uden at personalet bestemte, hvordan jeg skulle forvalte mine penge eller leve mit liv,” siger Frederikke, der bliver bakket op af leder Simon Tøttrup.
”De unge får frihed, som mange unge mennesker kalder på, men der er stadig gode voksne mennesker omkring dem. De får lov til at slå sig, som man jo generelt gør som ungt menneske, når man for første gang skal bo for sig selv og opdage, naboen måske larmer eller at der er økonomi, der skal håndteres. Vi fylder ikke køleskabet op, hvis det er tomt eller kommer med toiletpapir, hvis der ikke er mere tilbage. Den opgave skal de unge selv klare, men vi er med og støtter de unge i at håndtere deres udfordringer,” siger Simon Tøttrup.

Fællesskab er en kerneværdi
På Elektravej lærte Frederikke også at håndtere konflikter med stedets øvrige beboere og hun nød godt af det stærke fællesskab, der var. Hver tirsdag er der fællesspisning og selvom hun nu er flyttet i egen bolig, er hun stadig en del af det tætte sammenhold.
Frederikke kommer stadig og spiser med og hun benytter stadig en psykolog i Familiehuset.
”Jeg var ikke klar til at bo alene, da jeg flyttede fra min plejefamilie, men med den lidt mere blide overgang tror jeg nu på, jeg kan bo helt for mig selv om to år. Det er i hvert fald det, jeg drømmer om.”
Fælleskab, med vægt på sammenhold, er en af kerneværdierne på Elektravej og Simon Tøttrup fortæller, at de unge udvikler sig bedst i samspil med andre og at personalet derfor gør meget ud af, at arrangere ture ud af huset, have fællesspisninger og holde hus-møder med de unge.
”Hvis jeg skal pege på noget, vi er særligt dygtige til, er det at indgå i positiv kontakt, relation og samarbejde med de unge med respekt for, at de sjældent har de bedste erfaringer med sig i relation til voksne. I sidste ende ser vi ofte, de unge uopfordret kigger forbi og fortæller om deres liv, efter de er flyttet, hvilket er et udtryk for, at Ungdomsboligerne er endt med en positiv betydning for dem og at vi er lykkes nogenlunde med den øvelse,” siger Simon Tøttrup.

De unge skal være motiverede
Ungdomsboligerne på Elektrakvej er ikke døgnbemandede, men døgndækkede, hvilket betyder, personalet altid står til rådighed og kan komme med kort varsel, eksempelvis hvis de unge bokser med svære følelser eller står i en konfliktsituation.
De unge bøvler med mindre og mere sammensatte problemstillinger. I svære tilfælde kan der eksempelvis være rusmidler, psykiske og psykiatriske vanskeligheder på spil. Fælles for dem alle er dog, at de med ophold i Ungdomsboligerne har sat sig mål om forandring hen-
imod et positivt voksenliv, som de forfølger sammen med personalet.
”De unge er forskellige og derfor er målet også forskelligt, men vi arbejder ofte hen imod, at de unge skal have et fornuftigt liv i egen bolig, hvor de kan forsørge sig selv. I processen er der potentielt meget læring i at få frihed og slå sig i et beskyttet miljø, hvor der findes mulighed for støtte i forhold til positiv erfarings- og kompetenceudvikling, eksempelvis hvad angår ansvarlighed. Vi lykkedes med en lidt stejlere læringskurve, når de unge slår sig lidt sammen med os,” Simon Tøttrup.
Frederikke Due beskriver selv sit ophold i Rødovre Kommunes ungdomsboliger som et positiv oplevelse.
”Det gjorde noget godt for mit liv, at bo på Elektravej. Jeg er blevet mere rustet til fremtiden,” siger hun.

Kommentarer
Top