Annonce

Heerup flytter til Jylland
heerup_fagbevægelsen_red-5.jpg
Anni Lave Nielsen viser her et Heerup-værk frem i forbindelse med efterårets særudstilling 'Heerup & folket - kunst til fagbevægelsen'. Foto: Arkiv
låner kunst ud Heerup Museum udlåner 35 værker til Fredericia Kunstforening i forbindelse med en stor udstilling, hvor den lokale kunstner er i centrum.

Det bugner godt med malerier, litografier, skraldekunst og stenskulpturer i kælderen under Heerup Museum, men i næste uge får en lang række af Heerups klassiske værker luft under vingerne, når de skal på tur til Jylland, hvor de skal indgå i en stor udstilling, som Fredericia Kunstforening står i spidsen for.
I alt udlåner Heerup Museum 35 værker til udstillingen og selvom kendskabet til den lokale kunstner dermed bliver øget, er det ikke uden betænkninger, at museumsleder Anni Lave Nielsen sender de mange malerier og litografier over Storebælt. Faktisk er det en større operation, når kostbar kunst skal transporteres.
”Der er mange ting at holde styr på. Værkerne skal tjekkes af en konservator inden de skal pakkes ind og fragtes med kunsttransport. Det er tryggest, når barnet bliver hjemme, men kunstner skal også ud og opleves og der står faktisk i vores vedtægter at vi skal udbrede kendskabet til Heerup,” siger Anni Lave Nielsen, der selv tager med til Fredericia og sørger for, at værkerne kommer sikkert op og hænge.
I Fredericia skal værkerne indgå kunstforenings hidtil største udstilling nogensinde, der skal vise et repræsentativt udsnit af den folkekære billedkunstneren Henry Heerups omfattende produktion.
”Det er spændende, at Fredericia Kunstforening har taget kontakt til os i forbindelse med deres største udstilling nogensinde og i samarbejde med kunstforeningen er vi behjælpelige med materiale om Heerups grundlæggende livshistorie og hvad han betød for hans samtid,” fortæller Anni Lave Nielsen om udstillingen der åbner i Fredericia den 1. februar.

Kommentarer
Top