Det går godt – men send bare flere penge
britt-jensen_206_030119_BP.jpg

Frem til den 28. februar kan du stadig nå at støtte indsamlingen til udsatte børn og unge i Rødovre. Målet er at give gruppen støtte og deres eget talerør i byen.

Britt Jensen har 25-års jubilæum i kommunalbestyrelsen og i den anledning har hun sat en indsamling i gang til støtte for udsatte børn og unge. Foto: Brian Poulsen
indsamling Rødovre Lokal Nyt satte i sidste uges avis fokus på udsatte børn og unge. Vi kunne læse om udsathed ud fra mange forskellige vinkler og med mange forskellige perspektiver på omfang, behov, initiativer, indsatser og muligheder. Det er også nødvendigt, at vi, med åbne øjne, sætter fokus på udsatte familier og børn.
Fakta

Britt Jensens 25 års jubilæumsindsamling

Britt Jensen har 25-års jubilæum i kommunalbestyrelsen og i den anledning har hun sat en indsamling i gang til støtte for udsatte børn og unge.
For at støtte udsatte børn og unge kan man gå ind på brittjensen.dk eller overføre din støtte til Reg.nr. 0400 og kontonr. 4023720391.
"Pengene går ubeskåret til udsatte børn og unge i Rødovre," lover Britt Jensen. 
Målet er, at det nye panel kan give udsatte børn og unge en stemme.

Vores udsatte familier og børn skal kunne regne med hjælp og støtte. Det er tryghed for den enkelte og for familien at vide, at samfundet træder til og hjælper med at komme på fode igen, så livet atter kan leves.
Og det starter ALTID med børnene for at bryde den dårlige spiral.
Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre, at også disse familiers børn får en god start på livet. Fordi det er en samfundsopgave at sikre lige netop disse børn gode opvækstvilkår og en skoleuddannelse, som kan give dem gode fremtidsmuligheder – og et liv uden sociale problemer.
Men fakta er desværre, at der findes familier, som har brug for støtte og hjælp til at finde en ‘plads’ved samfundets bord. Og trods mange gode intentioner og tiltag på adskil-
lige områder, så må vi i dag konstatere, at det
ikke er lykkedes os at bryde den negative sociale spiral for alle familier og børn.
Vi er nået et godt stykke på vej – men der er endnu nogle seje træk tilbage, før vi kan begynde at ‘slappe af’.
Vi har stadig alt for mange, som lever på kanten af samfundet. Og jeg må desværre indrømme at dele af ‘lovgivnings-flertallet’ på Christiansborg ikke gør hverdagen nemmere for de særligt udsatte familier, hvor blandt andet et kontanthjælpsloft har gjort livet svært for mange udsatte familier og børn.

Indsamling til udsatte børn og unge i Rødovre
Jeg vil, fra mit socialpolitiske hjørne, arbejde videre med at sætte fokus på udsatte børn og unge i Rødovre. Derfor har jeg startet en indsamling i forbindelse med med mit 25 års jubilæum. Jeg vil blandt andet medvirke til at give børn og unge en platform til at få indflydelse og mulighed for at give deres mening til kende. Det betyder så meget, at lige netop disse børn og unge bliver hørt.
Det er en indsamling til gavn for udsatte børn og unge. Og jeg kan konstatere, at mange er enig med mig i dette fokus. Mange borgere skriver til mig eller stopper mig på gaden for at kvittere, for at jeg, sammen med Rødovre Lokal Nyt, netop sætter fokus på udsatte børn og unge samt at jeg har sat en indsamling i gang i forbindelse med mit 25 års jubilæum.
Og pengene er begyndt at rulle ind på indsamlingskontoen.
I skrivende stund er der indsamlet 3.850 kroner.
Så det går godt – men send bare flere penge. Fordi det er en meget vigtig sag – og jeg håber, at mange vil medvirke og bidrage til min indsamling.
I Rødovre er vi kendte for at støtte op om hinanden, fordi fællesskab er vores varemærke. Fællesskab forpligter og i Rødovre står vi stærkt sammen – også i denne sag – tusinde tak for de mange bidrag til udsatte børn og unge. Det glæder mig meget.

Annonce
Kommentarer
Top