Annonce

Årets idrætsleder vil i Folketinget
thomas-anker_002_140318_BP.jpg

Den tidligere vinder af prisen som Årets Idrætsleder i Rødovre, går nu efter en plads i Folketinget.

Den tidligere vinder af prisen som Årets Idrætsleder i Rødovre, går nu efter en plads i Folketinget.
Politik Han er kendt som håndboldspilleren, der altid går forrest og ofte råber højt. På den politiske scene har Thomas Anker imidlertid skiftet harpiksen ud med en notesbog og tror på at lytte, før han taler. 
Thomas Anker om Thomas Anker
  • Jeg er et energisk idrætsmenneske på 43. Idræt og fællesskaber er min passion. Det enkelte menneskes trivsel og sundhed er mit kald. Jeg er gift med Louise, der ligesom jeg er uddannet gymnasielærer, og vi har været hinandens siden vores gymnasietid på Bornholm. Vi har Jonathan på 14 og Kaysa på 10, og vi bor i Skovlunde. Familiens skød og kærligheden i det nære er det, der giver mig drivkraft og energi til nogle af mine mange gøremål uden for hjemmets 4 vægge.
  • Jeg er fællesskabernes og de varme hænders mand og meldte mig ind i Alternativet, da den lokale partiforening i Ballerup var under opsejling, og i dag sidder jeg i bestyrelsen. Jeg har fra dag 1 set med glæde på ønsket om en ny politisk kultur med miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Jeg er både drevet af håb og ængstelse. Håb om alle menneskers personlige frihed, inklusion i fællesskabet og myndiggørelse.
  • Håb om at give et samfund og en klode videre, der også er værd at leve på og for i de kommende generationer. Håb om at kunne virke som rollemodel for andre gennem de ting, jeg selv gør og ved at anerkende det enkelte menneske for netop sine ressourcer. Men jeg er bange for, at velfærdstaten er på vej til at blive en konkurrencestat, og ser med beskæmmelse på, hvordan det enkelte menneske i højere og højere grad reduceres til et instrument - som en soldat i BNP ‘ets tjeneste.
  • Til dagligt er jeg pædagogisk faglig koordinator og idrætskoordinator på Brøndby Gymnasium, og jeg underviser i idræt og psykologi. Jeg har været arbejdsmiljørepræsentant i over 7 år og sidder med i gymnasiets samarbejdsudvalg. Jeg er næstformand i Rødovre Håndboldklub og blev i 2016 valgt som årets idrætsleder i Rødovre Kommune. Jeg er desuden træner i den lokale klub i Skovlunde, hvor vores dreng Jonathan spiller. Jeg finder stor mening og værdi i lokale fællesskaber og foreningslivet, hvor jeg altid har deltaget på spiller-, træner- eller lederniveau.

Normalt er det journalisten, der har en notesbog med til et interview med en politiker, men Thomas Anker er ikke nogen normal politiker. 

Gymnasielæreren, der stiller op for Alternativet i København Omegns Storkreds, som Rødovre er en del af, har i årevis slidt og slæbt for den lokale håndboldklub og kender byen ud og ind. Alligevel er han optaget af hele tiden at lære af dem, han snakker med, også når det er dem, der stiller spørgsmålene. 

”Jeg kan godt lide at sige, jeg er på opdagelsesrejse, og jeg kan ikke huske alt det, jeg hører, og jeg får så mange idéer undervejs, at jeg ser min notesbog som min forlængede hjerne,” siger Thomas Anker og indrømmer, at han også har en svaghed for to-do-lister. 

Går man ham på klingen, har han faktisk tre to-do-lister. Én for arbejde, én for foreningslivet og én for det politiske virke, nå ja og så en ekstra for familien. 

 

Love og lokalplaner

Listen for det politiske liv er lang. Selvom politisk arbejde også handler om at læse lovbestemmelser og lokalplaner, er verdenen i dag benhårdt skruet sammen, mener han. 

”Det er lidt ligesom kampagnen for De Danske Hospitalsklovne. Det er jo en god sag i sig selv, men hvis du ikke slår igennem på sociale medier, har du ikke en chance i dag. Så det er med at komme op på hesten, fordi vi jo ikke ved, hvornår der er valg, og jeg er ny og skal nå at fortælle folk, hvad jeg står for,” siger han. 

Selvom det er i Rødovre, at han har stået i spidsen for forskellige afdelinger af håndbolden, var det i Ballerup, at han var med til at starte den lokale partiforening af Alternativet. 

”Jeg har altid været meget omkring mig, når det kommer til små lokale fællesskaber og det nære, men i forhold til politik, er der ikke så meget lokalpolitisk, der irriterer mig, som på folketingsniveau, hvor jeg reagerer på sprogbrug, kultur, meget pressede offentlige arbejdspladser samt fattigdomsgrænse og miljø,” siger Thomas Anker ivrig for at uddybe, hvad hans kernesager er inden for de forskellige områder. 

 

Balance og bæredygtighed

I stedet tvinger vi ham til at forklare, hvorfor det lige var i Alternativet, at slagene skulle slås.

”Fordi det kræver et større perspektiv at løse fremtidens problemer. Da jeg læste Alternativets program, var det som at kigge ind i min egen hjerne i forhold til at finde balance og bæredygtighed. Vi skal have klima til at hænge sammen med lighed, og pengene skal passe,” understreger han. 

Uddybningen bliver noget med, at penge aldrig må blive et argument i sig selv, men et middel til et mål, og at målet skal være det grønne og det fællesskabsorienterede, og at vi skal støtte op der, hvor vi bor. 

”Tricket er balancen mellem de ting,” siger han som en lærer, der lige sætter to streger under noget vigtigt på tavlen. 

Ligesom i klasseværelset og på håndboldbanen, ja selv da han var træner på sidelinjen, er der ingen, der rigtig får lov at lave om på Thomas Anker. 

”Jeg ved, at jeg skal være mig selv, så selv om jeg bruger hovedet, når jeg snakker, så taler jeg fra hjertet. Jeg står på mål for de ting, jeg beskæftiger mig med og siger ærligt, hvis der er noget jeg ikke har forstand på eller sat mig ind i. Jeg kan godt se, at man skal have nogle mærkesager, hvis man skal stille op til folketinget, også selvom jeg ikke kan lide det. Ellers drukner man i arbejde og risikerer at blive usynlig,” siger han og tilføjer:

”Jeg vil bare gerne have, at indholdet er det rigtige. Noget af det, som jeg er sikker på er mig.”

 

Tillid og fællesskab

Politisk tror han på fællesskaber for alle. Pengene skal følge med, når vi snakker inklusion i skoler og institutioner, ellers er der ikke meget fællesskab over det. 

Derfor synes han også, at der er et problem i kølvandet på reformen.

”Man har hevet penge ud for at finansiere en reform og effektiviseret. Jeg synes ærlig talt, at vi maser lærerne og sygeplejerskerne på trods af, at de er gået ind i deres job som ildsjæle. Den offentlige sektor skal ikke handle om kontrol og mistillid til systemet. Jeg kan se på mit eget gymnasium i Brøndby, hvordan vi bruger masser af tid på at registrere. Penge der kunne være brugt på lærere.”

Økonomisk er han ikke i tvivl om, at det er den grønne omstilling, der skal skubbes på med. Beskatning af ting, der sviner.

”Jeg er ikke vokset op med en vindmølle i baghaven. Det er min kone. Men jeg kan læse og se, hvor det bærer hen, hvis vi ikke gør noget, og man skal ikke gå mange år i skole for at blive bekymret for den næste generations muligheder,” siger Thomas Anker mere alvorligt, end det egentlig lyder. 

 

Hvad ville du ændre, hvis du kunne vedtage en lov helt alene?

”Hvis det skal være noget nyt, skal det være noget med miljø, men hvis jeg må ændre noget, skal det være at få alle mulige fremdrifsreformer og karakterting rullet tilbage i skole- og uddannelsessystemet.”

Thomas rykker sig lidt utilpas rundt i sofaen over det klare svar. 

”Egentlig er jeg mest til ikke at stå på en fløj og lade én person bestemme. Jeg siger dialog frem for afbrudte monologer. Jeg vil hellere i dybden. Jeg får det svært i politik, fordi jeg vil være sådan,” griner han og ryster på hovedet af, hvordan politik i dag er blevet til punchlines. 

”Jeg kunne godt tænke mig, at der var lige så mange gode, som dårlige historier om det emne, der blev diskuteret. Jeg vil helst undgå en frygtbasseret tilgang til dialogen, for den understøtter, at det bliver forsimplet og punchlineagtigt,” siger han og giver tallet 97 procent om antallet af efterkommere, der aldrig har begået kriminalitet, men som ingen heller aldrig hører om. 

 

Hvad kan du tage med fra håndboldklubben til politik?

”Ledelse og Konfliktmægling. Mange kunne godt lære, hvad det ville sige at kommunikere med god stil, så det ikke ender som en hensigtserklæring, der forsvinder i kampens hede. Det lærer man i en lille forening, der skal have plads til mange forskellige mennesker og modstillinger,” siger Anker der for nylig blev kåret til Årets Idrætsleder i Rødovre. 

Da vi prøver at spørge ham om valgets vigtigste tema, siger han nedslået:

”Det vil andre nok få held med at bestemme, bliver integration. Men i virkeligheden burde det være den grønne omstilling, og at få velfærdssektoren til at fungere. Vi skal ikke have konkurrencesamfund version 1.0, så hellere velfærdssamfund 2.0. Tag bare folkeskolen. Vi har en taknemmelighedsgæld til et system, fordi der bliver opdraget sindsygt meget i folkeskolen og i foreninger. Dét er vejen ind i adskillelige fællesskaber og måden at lave et samfund, hvor alle dem, der har det dårligere kan finde vej. Dét er integration.”

Kommentarer
Top