Annonce

100 børn er fjernet
bentsens-billeder-1505.jpg
I Rødovre er mere end 100 børn lige nu tvangsfjernet fra deres forældre. Foto: modelfoto
fokus på udsatte unge 477 gange blev Rødovre Kommune i 2017 advaret om, at børn og unge havde bekymrende og udad- reagerende adfærd - et tydeligt tegn på udsathed. Ialt er mere end 100 børn anbragt uden for hjemmet i Rødovre.

Man gør børn og unge en bjørnetjeste, når man i den ellers bedste mening fjerner dem fra deres forældre, hvis man altså ikke formår at have en dialog om at skabe en relation til familien. Det mener Michel Berg, som er formand for Børne- og Ungeudvalget, der hvert år tvangsfjerner børn i Rødovre.
Lige nu er mere end 100 børn anbragt uden for hjemmet og for kommunens vedkommende er det vigtigt at gå langt for at fastholde en form for relation mellem forældre og børn.
“De her sager ser man
ikke frem til. Det er forvaltningen, der tager sig af de 477 henvendelser, mens os i udvalget kun får de alvorligste sager på bordet, som typisk handler om anbringelse eller om, hvor tit forældre har lov at se deres børn,” forklarer Michel Berg. Han afslører, at man politisk taler meget om at forsøge at undgå, sagerne kommer i udvalget, da det sjældent giver en lykkelig udgang.

Forskel på antal sager
I Rødovre har man cirka to nye anbringelsessager om året og altså 477 underretninger fra bekymrede lærere og pædagoger i 2017.
De tal er højere end kommunerne nord for København og siger noget om, at forældrenes ressourcer spiller ind.
“Jeg har aldrig mødt nogen, der er onde forældre. Hvis sagerne kommer i udvalget, er det jo netop, fordi forældrene kæmper for deres børn, men de har
ikke lært at sætte barnets behov først og ved, hvad der er god opdragelse, som ikke skader børnene,” siger Michel Berg, som påpeger, det er kommunens ønske, at den proces bliver så nænsom som mulig.
“Men der er intet, der tyder på, at en tvangsfjernelse fra forældre er særlig god. Det er ikke sikkert, at børnene blomstrer resten af livet på grund af det. Plejefamilier gør et godt stykke arbejde og giver gode værdier, men når de unge bliver 18 år, så er det den biologiske familie, der står tilbage. Det smitter af på mangel på sociale netværk og giver udsathed samt ensomhed,” advarer han.
Derfor handler indsatsen også om at sikre fundamentet for et godt voksenliv. Derfor er relationen til netværk og familiebånd vigtige.
“Vi skal ikke fastholde relationen til forældrene for enhver pris, men du må godt citere mig for at sige, en dyr pris, påpeger Michel Berg.
En af de personer, der har kigget analysen om underretningerne igennem, er den tidligere indbygger i Rødovre og forkæmper for udsatte børn, Lisbeth Zornig.

Annonce

Stempler børnene
Hun undrer sig over det store fokus på kategorien, der bonger allermest ud, ‘bekymrende og udadreagerende adfærd’ hos barnet.
“Er vi ikke nået længere end til at se bag om den bekymrende adfærd og få spurgt ind til den reelle årsag,” spørger hun retorisk.
“Det minder mig om dengang, mine brødre blev fjernet hjemmefra. Det var, fordi de var udadreagerende og vanskelige i skolen. Mit gæt er, at havde en lærer eller to talt med dem om, hvorfor de fik lyst til at banke de andre elever og et par enkelte lærere, havde de formodentlig fået at vide, at vi levede under et terrorlignende regime derhjemme med noget, der lignede torturmetoder, når de trådte ved siden af,” siger hun og tilføjer:
“Min opfordring til fagpersoner i dag er: Brug lidt tid på at høre, hvordan de unge har det, hvordan deres hverdag ser ud, hvad deres tanker og bekymringer går på, inden du foretager en underretning, så barnet/den unge ikke ender med at have stigmatiserende begreber som udadreagerende og bekymrende adfærd hæftet på sig. I hvert fald må de ord ikke stå alene i en underretning. For de følger ungen både på papiret og i synet på dem.”

Kommentarer
Top