Annonce

Verdensmål på skoleskemaet
hendriksholm-skole.jpg
Freja, Ayah, Camile og Clara står bag en video, der slår et slag for at beskytte truede dyrearter og deres levesteder. Foto: Red.
projektopgave Projektuge gave stof til eftertanke for Camile, Ayah, Clara og Freja. Nu vil pigerne fra Hendriksholm Skole ud med deres budskab til alle i hele landet.

Vores opgave blev hurtigt til mere end bare et skoleprojekt og derfor vil vi gerne sprede budskabet til langt flere end bare dem fra skolen,” fortæller Freja fra 9. klasse på Hendriksholm Skole.
Sammen med klassekammeraterne Camile, Ayah og Clara arbejdede hun i sidste uge med en projektopgave, hvor de skulle tage udgangspunkt i en af FNs 17 verdensmål. Pigerne valgte verdensmålet ’Livet på land’ og har arbejdet specifikt med et under delmål, der handler om at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.
”Vi havde ikke tænkt så meget over truede dyrearter, inden vi begyndte at læse om, hvor stort problemet egentlig er,” fortæller Ayah, inden Clara tager over.
”Efter denne her uge er det gået op for os, hvor alvorlig situationen er for mange dyr. Derfor forsøger vi at fortælle om sagen og komme længere ud med vores holdning,” siger Clara. For at komme ud over rampen med deres budskab, besluttede pigerne derfor at producere en kampagnevideo, der, med et klart budskab, skal få folk til at tænke over, at udryddelsen af truede dyrearter er et menneskeskabt problem.

Annonce:

”Vi har forsøgt at producere en video, der rammer følelser i andre og som meget gerne skulle sætte nogle tanker i gang hos dem, der ser videoen. Den skal tale til dem, der se videoen og for os blev det hurtigt til mere end et skoleprojekt,” fortæller de fire piger om videoen, der i skrivende stund er set mere end 2800 gange.
”Vores håb var, at filmen ville blive set 1000 gange, men det bedste ville jo
være, hvis den går viralt,” siger Ayah.
Pigerne har selv filmet og klippet filmen sammen og på TekX, Rødovre Kommunes nye digitale laboratorium, har de optaget og redigeret lyd.
”Vi ville gerne arbejde med opgaven på en innovativ måde og her har TekX været til stor hjælp. Det er også der, vi har fået trykt vores T-shirts med vores logo og budskabet om, at vi sammen kan gøre en forskel,” siger Camile.

Sætter tanker i gang
Tidligere har pigerne ikke tænkt over, at deres eget forbrug at cremer og skønhedsprodukter havde direkte indvirkning på truede dyrearters levevilkår, men efter sidste uges projektuge er de blevet klogere.
”Vi er blevet langt mere opmærksomme på, hvad vi køber og hvad produkterne indeholder. For eksempel er palmeolie er stort problem, fordi man rydder store skovarealer til fordel for plantager, der producerer palmeolier. Det er ikke i orden at rydde dyrenes levesteder for at producere olie, så vi er blevet langt mere bevidste omkring, hvad vi skal
købe,” siger pigerne.
Videoen ’Together we will make a difference’ kan ses her.

Kommentarer
Top