Annonce

RMB sejr over tophold
WEB_Thomas-Olsen.jpg

Metalligaen, Ishockey: R¿dovre Mighty Bulls - Gentofte Stars. Thomas Olsen

Thomas Olsen blev RMBs matchvinder med to elegante baghåndsscoringer. Foto: Ian Nielsen
Ishockey Efter en vanvittig spændende afslutning, lykkedes det Mighty Bulls, at vinde 4-3 over topholdet Aalborg Pirates i en kamp, hvor ”Tyrene” spillede med høj intensitet og stor energi.
Rødovre Mighty Bulls-Aalborg Pirates
4-3

23:51 1-1 Marco Illemann (Edgars Treijs, Riku Pitkänen)
35:58 2-1 Riku Pitkänen
45:23 3-2 Thomas Olsen (Mads Eller, Kasper Jensen)
48:09 4-2 Thomas Olsen (Mads Eller, Christoffer Frænell)

05:43 0-1 Mads Faldborg Iversen (Aaron Harstad, Thomas Spelling)
43:58 2-2 Cam Braes (Kelin Ainsworth, Martin Højbjerg)
57:15 4-3 Mikkel Højbjerg (Spencer Humphries, Jonathan Andersen)

Udvisninger:
08:43 Aaron Harstad, Aalborg (Slashing)
15:00 Dennis Christjansen, Rødovre (Abuse of Official)
19:53 David Suvanto, Rødovre (Tripping)
31:07 Oliver Gatz Nielsen, Aalborg (Cross-Checking)

Skudstatistik: 24-35 (9-12, 10-12, 5-11)

Tilskuere: 655

Rødovre Mighty Buls stiller op til kampen mod Aalborg Pirates, uden Julius Nyquist, Nikolaj Zorko, Jannik Karvinen og Stefan Ridderwall.
Rødovres start femmer: Sebastian Bergholt, Lasse Mortensen, Rasmus Asperup, Rasmus Astrup, Nicklas Carlsen. William Rørth i mål. Back up for William Rørth er Frederik Jakobsen.

Rødovres fans kårede inden kampen, William Rørth som månedens spiller.

Annonce

Rødovre kom bedst fra start, og havde nærgående forsøg af Steffen Klarskov og Riku Pitkänen, men uden held. Seks minutter inde i perioden, slog Aalborg kontra. Mads Faldborg Iversen havde lige passeret blue line, da han slog pucken ind bag William Rørth. Kort efter gæsternes scoring, fik RMB en overtalsmulighed, men fik ikke spillet sig frem til kvalificerede afslutninger.
Fem minutter inden periodepausen, fik Dennis Christjansen to minutter i straffeboksen. Rødovre leverede et godt boksplay, og William Rørth gode redninger i målet. David Suvanto fik to minutter for Tripping, syv sekunder inden pausen, og RMB starter anden periode i undertal.
En lige første periode, hvor Rødovre lagde bedst ud, og sluttede bedst, men gæsterne kunne gå til pause med en 0-1 føring.

Aalborg lagde et hårdt pres i deres powerplay, fra starten af anden periode, og afsluttede flittigt. Rødovre klarede frisag. Aalborg var efterfølgende mest i puckbesiddelse, og lagde et tungt pres i Rødovres zone. Rødovre havde spredte angreb, og bedste forsøg havde Matthias Asperup, efter et par elegante driblinger, men gæsternes keeper Ronan Quemener præsterede en god redning.  Midt i perioden, blev Rødovres defensiv spillet tynd, og gæsterne havde et godt forsøg fra nært hold, med William Rørth præsterede en fantom redning.
Hjemmeholdet fik etableret enkelte angreb, og seks minutter inden pausen, fandt Riku Pitkänen en fri Marco Illemann foran mål, der sendte pucken i mål. Midt i perioden blev der dømt en Cross-Checking mod Aalborgs Oliver Gatz Nielsen. Det lykkedes ikke for ”Tyrene” at komme foran i powerplay, men kort efter, at gæsterne igen var fuldtallige, fik Riku Pitkänen sendt pucken i mål til 2-1 efter en tæt situation foran Aalborgs mål.
Aalborg forsøgte at få udlignet, men Rødovres defensiv klarede frisag med en dejlig aggressiv defensiv.
En anden periode, hvor Aalborg var spilstyrende, men Rødovre havde fart på kontrafasen og var skarpe i afslutningerne.

Tredje periode åbnede med højt tempo og intensitet. Der blev afsluttet flittigt i begge ender. Det blev Aalborg der først fik scoret, da Cam Braes med et slagskud fik udlignet til 2-2 fem minutter inde i tredje periode. Et minut senere faldt kampens flotteste scoring, da Mads Eller sendte en pasning frem til Thomas Olsen, der med et teknisk flot baghåndsskud bragte Mighty Bulls foran 3-2. To minutter senere var Thomas Olsen igen på spil, da han med endnu en baghåndsscoring, sende en pasning fra Mads Ellers i mål.
Med tolv minutter tilbage af tredje periode, satte Aalborg et voldsomt pres mod Rødovres mål. Men en velorganiseret defensiv holdt gæsterne fra, at spille sig frem til de store muligheder. I tiden 57:15 var der en afventende udvisning til Rødovre. Aalborg spillede seks mod fem, og det lykkedes gæsternes Mikkel Højbjerg af få reduceret. I tiden 58:16 tog Aalborg en Time Out og erstattede deres keeper med en markspiller, og spillede seks mod fem.
Efter en vanvittig spændende afslutning, lykkedes det ”Tyrene” at holde gæsterne fra scoring, og kunne notere sig en vigtig 4-3 sejr, hvor der blev spillet med høj intensitet og stor energi.

Rødovre får besøg af Odense Bulldogs, tirsdag den 11. december kl. 19:00 i Rødovre Centrum.

Kommentarer
Top