Annonce

RHs håndboldherrer mistede førstepladsen
RH_herrer-koege_019_290916.jpg
Andreas Glintborg blev Rødovres mest scorende med 9 mål, i topkampen mod Hvidovre IF Foto: Ian Nielsen
Håndbold Rødovre lagde ud med en fantastisk intensitet, og havde tingene under kontrol i kampens første ti minut-ter. Herefter faldt scoringsfrekvensen kraftigt, hvor der blev misbrugt flere oplagte scoringsmuligheder. RH fandt rytmen igen i kampens slutfase, men det var ikke nok til at sikre point i en hektisk slutfase.
Rødovre HK-Hvidovre IF
23-24
(11-15)

Andreas Glintborg                   9 mål
Ask Kristoffersen                     6 mål
Jacob Bønnelykke                   5 mål
Jonas Hybel                            1 mål
Andreas Mittet                         1 mål
Alexander Krag Hansen          1 mål

Udvisninger:
Rødovre HK: 4
Hvidovre IF: 7

Der var meget fart på fra start, i topkampen mellem Rødovre HK og Hvidovre IF. Hjemmeholdet kom bedst fra start, og kom hurtigt foran. Efter ti minutter var stillingen 7-3 hvor Andreas Glintborg og Ask Kristoffersen lagde godt ud, med hver tre scoringer. Så gik Rødovre i stå, og havde svært ved at finde muligheder, over for gæsternes kompakte forsvar, med stor fysisk. Ti minutter senere, havde Hvidovre udlignet til 10-10. De sidste ti minutter af første halvleg, lykkedes det kun for Andreas Glintborg at finde vej til målet, da han reducerede til 11-12. Inden pausen, havde gæsterne bragt sig foran 11-15 og det så svært ud for hjemmeholdet. Lasse Sørensen i Rødovres mål, præsterede flere gode redninger i første halvleg, og forhindrede, en større føring til gæsterne efter de første tredive minutter.

Anden halvleg åbnede med en udvisning til hvert hold, og de to hold havde efterfølgende svært ved, at finde frem til afslutninger. Efter syv minutter, var der kun scoret tre mål, til stillingen 12-17. Jacob Bønnelykke og Andreas Glintborg reducerede til 14-17 og Alexander Hansen til 15-18. Med to scoringer, øgede gæsterne til 15-20 hvor der var spillet femten minutter. Rødovre havde flere oplagte muligheder, men slog ikke til. Gæsterne øgede til 16-22, hvor der resterede ti minutter af anden halvleg. Så fik Rødovre mere kvalitet i afslutningerne, og Lasse Sørensen fortsatte med at præsterer.
Rødovre fik reduceret til 20-22 og Jacob Bønnelykke fik med to scoringer, reduceret til 22-23 i tiden 28:45, og skabt spænding om resultatet. Hvidovre fik tilkendt et straffekast og scorede til 22-24. Det blev 23-24 ved Andreas Glintborg, et halvt minut før slutfløjt. Rødovre gik langt frem i forsvaret, og fik stresset Hvidovres angrebsspil. Det lykkedes Rødovre at erobre bolden, fik spillet frem til en oplagt scoringsmulighed, men den store chance blev brændt. Med sejren ligger Hvidovre IF alene på førstepladsen, og Rødovre deler andenpladsen med Taastrup IK.

Annonce

Rødovre lagde ud med en fantastisk intensitet, og havde tingene under kontrol i kampens første ti minutter. Herefter faldt scoringsfrekvensen kraftigt, hvor der blev misbrugt flere oplagte scoringsmuligheder. RH fandt rytmen igen i kampens slutfase, men det var ikke nok til at sikre point, i en fysisk betonet håndboldkamp, hvor der virkelig blev taget fat, i de to forsvar.

Rødovre HK spiller igen lørdag den 8. december kl. 15:45 mod Dianalund i Holberg-Hallen.

Kommentarer
Top