Annonce

Nicklas Carlsen ”Vi skal komme med en helt anden indstilling”
RMB-soenderjyske_017_140918_BP.jpg

Metalligaen, fredag den 14. September 2018: Rødovre Mighty Bulls - Sønderjyske. #71 Nicklas Beyer Carlsen

Det var bare ikke godt nok, det vi leverede mod Odense i dag, siger Nicklas Carlsen. Foto: Brian Poulsen/Arkiv
Ishockey Selvom det ikke så sådan ud, så var vi godt klar over, at det ikke var det Odensehold vi mødte sidst. Efter sådan en kamp vi spillede i dag, så glæder man sig rigtig meget til, at komme over og få bevist, at det var en fejl det der skete i dag, siger Nicklas Carlsen.

Det var en skuffet Nicklas Carlsen, som Rødovre Lokal Nyt talte med efter kampen mod Odense.
”Der sker det i dag, der ikke må ske. Det virker som om, at indstillingen ikke er der. Sidst vi spillede mod Odense, hvor vi vandt med de vanvittige cifre, havde vi snakket om, at de ville komme med alt hvad de har. Vi har også set på deres seneste resultater, at Odense har spillet nogle tætte kampe, så det er uacceptabelt det vi leverer i dag. Selvom det ikke så sådan ud, så var vi godt klar over, at det ikke var det Odensehold vi mødte sidst. Inden den kamp havde vi tabt i Odense, hvor vi heller ikke kommer med den rette indstilling, så vi ved jo, at man ikke kan komme og køre en sejr hjem halvsovende. Det var bare ikke godt nok”, siger Nicklas Carlsen.

Der er returkamp på fredag i Odense. Hvordan ser du frem til den kamp?
”Efter sådan en kamp vi spillede i dag, så glæder man sig rigtig meget til at komme over og få bevist, at det var en fejl, det der skete i dag. Vi skal komme med en helt anden indstilling, hvis vi skal have noget med fra Odense. Der skal en anden mentalitet til, og jeg håber vi kommer med en revanche lyst, så vi kan få vasket det her nederlag væk” siger Nicklas Carlsen.

Kommentarer
Top