Annonce

Mange protester mod for få P-pladser
letbane-Rødovre.jpg
Anders Torm Nielsen synes ikke, der er tænkt godt nok over parkeringspladserne, når Letbanen kommer til Islev. Foto: Presse
læserbrev Mere end 200 naboer til den kommende Letbanestation Rødovre Nord har, i forbindelse med høringen, ytret deres bekymring om alt for få planlagte P-pladser ved Letbanestationen.

Islevborgernes protest har givet resultat – men et magert et af slagsen.
Teknik- og Miljøforvaltningen har nu ændret lokalplanforslaget, så det fremgår, at der skal ‘anlægges areal til minimum 25 parkeringspladser svarede til 5 procent af de estimerede 500 påstigninger pr. hverdagsdøgn’ – altså 10 parkeringspladser mere end først foreslået.
Det er klart en lille sejr for de mange Islevborgere, som er bekymrede for situationen – men stadig alt for få parkeringspladser.

Ikke et rigtigt alternativ
Resultatet af de alt for få parkeringspladser bliver, at boligkvartererne i naboområderne til Letbanestationen skal agere parkeringsplads for Letbanestationens brugere. Ydermere betyder det, at Letbanen for mange pendlere ikke bliver et realistisk alternativ til at bruge egen bil.
I den virkelig verden, der hvor det er en logistisk kraftpræstation for familierne, at få det hele til at fungere, (der skal være tid til madpakker, børn skal fragtes i institution, mor og far skal videre på job i modsatte retning, – og om eftermiddagen gentager det hele sig, men nu med indkøb oveni der også lige
skal klares!), dur det ofte ikke uden brug af bil. Folk med bil er ikke onde mennesker – de er bare mennesker som knokler for at få et familie-, børne- og arbejdsliv til at hænge sammen!
Så Rødovre Kommune – tak fordi I lyttede – men det er ikke helt godt nok.

Annonce
Kommentarer
Top