Fejl fanget i redigeringen
lokal_nyt_modelfoto.jpg
Der er mange slå- og skrivefejl blandt journalisterne, når de er mest pressede. Det er til tider sjovt, når teksterne redigeres – heldigvis opdages langt de fleste fejl inden tryk, men de tre sjoveste skal du, kære læser, ikke snydes for.
ups Der er mange slå- og skrivefejl blandt journalisterne, når de er mest pressede. Det er til tider sjovt, når teksterne redigeres – heldigvis opdages langt de fleste fejl inden tryk, men de tre sjoveste skal du, kære læser, ikke snydes for.

Vi er kun få ansatte på din lokalavis, men vi knokler og nogle gange går det meget stærkt.
Så stærkt, at der sniger sig en del fejl ind på linjerne, men de er jo til, for at blive opdaget under redigeringen.
Heldigvis bliver de fleste fejl opdaget i tide, men vi har alligevel gemt tre af de sjoveste fra året der er gået i Rødovre.

Lige hård nok straf til en simpel tyv
…efter et kort flugtforsøg til fods, blev han lagt i benløs og anholdt på Tårnvej.
Det er åbenbart nyt, at politiet hugger benene af tyve, som forsøger at flygte til fods. Eller også skulle der have stået benlås?

Annonce

Rødovre Concert Band plejer da at spille til både jule- og nytårskoncert
…igen jul uden koncert.
Sådan er vi på Rødovre Lokal Nyt.
Vi skriver nemlig tit og ofte om de ting, der ikke er her. Eksempelvis burde vi også skrive hver evig eneste sommer om de varme dage, som igen er uden en badestrand i Rødovre.
I denne historie skulle der naturligvis have stået; Ingen jul uden koncert.

Så må vi håbe, der er mange spøgelser i Rødovre Centrum.
…For hver hjælpende ånd donerer shoppingcentret penge til velgørende formål.
…mon ikke, der skulle have stået hjælpende hånd?

Kommentarer
Top