Annonce

Tromme-duoen der blev kæmpe eksportsucces
Safri-duo.jpg
Lørdag aften er der koncert med Uffe Savery og Morten Friis i Viften. Duoen er nok bedst kendt som det rytmiske makkerpar 'Safri Duo', men de to musikere har også en klasssik fortid, som de færreste kender til. Foto: Presse
koncert Som Safri Duo nåede de konservatorieuddannede musikere Uffe Savery og Morten Friis ud til hele verden med deres iørefaldende pophits. Inden den internationale succes var de dog for længst anerkendte navne på den klassiske scene. Lørdag aften kommer publikum på besøg i begge universer.

Kan du huske Safri Duo? De to danske musikere der var helt oppe på (tromme)stikkerne i starten af 00’erne og fik folk i hele verden til at danse med på deres velproducerede hits?
Lørdag aften besøger de Kulturhuset Viften, hvor de i en utraditionel koncert fortæller historien om Safri Duo, der er en af Danmarks største musikeksportsucceser nogensinde.
Safri Duo slog i 2000 igennem med verdenshittet Played-A-Live og det efterfølgende album solgte 4,5 millioner eksemplarer verden over.
Inden det internationale gennembrud var de konservatorieuddannede Uffe
Savery og Morten Friis dog allerede etablerede som musikere på den klassiske scene. Lørdag aften serverer de begge sider af det musikalske spektre i Viften.
”Vi taler om to eminente musikere, der tager os med på hele deres rejse fra klassiske og rytmiske musikscener. De kommer til Viften med et ret omfattende set-up og jeg ser virkelig frem til koncerten, der bliver anderledes, end hvad man er vant til,” siger Viftens daglige leder, Lau Wulfberg.

Kommentarer
Top