Annonce

The boys are back in town
Falling-Hazard-sh.jpg
THIN LIZZY: Der bliver selvfølgelig spillet de store Thin Lizzy-hits som Whiskey In The Jar, The Boys Are Back In Town og Dancing In The Moonlight. Og så bliver der også plads til nogle af de mere sjældne og eksotiske sange fra Thin Lizzys store bagkatalog – og sange, som ikke er blevet officielt udgivet. Foto: Jan Perriard Olsen
Koncert Det er ikke altid lige sjovt at være lokaljournalist, men når man får lov til at lave larm for en kombination af sit yndlingssted, sin yndlingsmusik og sin konkurrent, så griber er det altså ren dancing in the moonlight. Der er Thin Lizzy Jam mine damer og herrer.

De kalder sig for Falling Hazard, men lyden er umiskendelig Thin Lizzys.

Den 24. november er der koncert på Rødager, når Rødovre-bandet, som formentlig er landets mest flittigt optrædende Thin Lizzy tributeband, vender hjem til Rød Stue.

Annonce

Det er gratis at komme med til koncerten, men det kan blive dyrt for lårbasserne at komme i sidste øjeblik, for du risikerer at stå op og danse, da bandet først går på klokken 22, og de trækker altså fulde huse.

”Bandet er en stærk kvartet, hvor de to faste guitarister, Theis Henriksen og Janne Stark, i overbevisende stil skaber Thin Lizzys signaturlyd, som er båret af guitarharmonier og stærke soli. Rytmisk formår Juri Møller Rasmussen (trommer) at fange det karakteristiske, lette og sine steder ganske funky Thin Lizzy-swing,” lover Lars Schmidt, der selv spiller bas.

Vokalen i Falling Hazard tager guitarist Theis Henriksen sig af på yderst autentisk vis.

 

Mere kul på

Falling Hazards optrædener har taget fart efter, at den internationalt anerkendte svenske guitarist Janne Stark er kommet med i bandet, som har optrådt på Rockbåten i Sverige, på High Voltage og Halmtorvet 9 i København, Vershuset i Næstved, Lygten Station, Zeppelin Rock Bar, Valby Kulturdage, Rødager, Jernstangen og mange andre steder. I starten af det nye år gælder det Posten i Odense.

Janne Stark har været en fremtrædende del af den svenske metal- og hardrockscene siden slutningen af 1970’erne først med Overdrive og siden med et væld af andre bands. I disse år er han en stærk guitarist i Grand Design samt i Locomotive Breath, Mountain of Power og nu helt aktuelle Merryweather – Stark. Theis Henriksen og Lars Schmidt er kendte fra pladeaktuelle Mighty Blues Band, der ligeledes kommer fra Rødovre.

Kommentarer
Top