Annonce

Supermarked køber tankgrund
tank-statoil.jpg
Lidl har købt grunden på Roskildevej 340, men om de vil opføre et supermarked, vil de ikke bekræfte. Foto: Frederikke Due
solgt Meget tyder på, at den tyske discount-supermarkedskæde Lidl åbner en butik på Roskildevej 340.

Den tidligere Statoil-tank på Roskildevej 340 er i dag en lokal graffitibeklædt øjebæ langs den stærkt trafikerede vej, men meget tyder på, at den afpillede tankstation snart er på vej i graven. Supermarkedskæden Lidl har i hvert fald købt grunden og det er derfor nærliggende at tro, der inden længe vil skyde et lavpris supermarked op på grunden, men hos Lidl vil man ikke bekræfte, at grunden skal bruges til netop det formål.
”Vi er altid på udkig efter spændende beliggenheder og jeg kan sige, vi har købt grunden med henblik på at udvikle på den. Hvad vi præcist skal bruge grunden til, er endnu ikke defineret,” fortæller kommunika-
tionschef i Lidl, Morten Vestberg.
Lidl har i forvejen en forretning på Roskildevej 168 ved kommunegrænsen tæt ved Damhussøen.

Kommentarer
Top