Det blev en jævnbyrdig første halvleg, hvor RH kunne gå til pause med en 9-10 føring.
Rødovre kom bedst ud til 2. halvleg, og førte 11-14 efter ti minutter. Ajax kom tilbage og fik reduceret til 13-14. Med en fornuftig defensiv, og et disciplineret angrebsspil, hvor bolden blev flyttet godt rundt, fulgt op af flotte scoringer, øgede Rødovre til 13-19, hvor der var spillet tyve minutter.
RH fortsatte med at have kontrol, og øgede til 15-23, da der resterede tre minutter af kampen. Hjemmeholdet fik reduceret til 16-23, men med scoring af Sarah Kejser og Anne Jagd i slutminutterne til stillingen 16-25, blev det til endnu en imponerende sejr til RHs damer.
Efter sejren over Ajax København ligger Rødovre fortsat på andenpladsen, med 16 point for 9 kampe.
Lørdag den 24. november kl. 14:45, møder Rødovres damer Herlev/Hjorten i Rødovre Stadionhal.