Annonce

Sådan vælger du den rigtige fotograf
F60I4143.jpg

Det er ikke ligegyldigt, hvem du får til at forevige de vigtige øjeblikke i dit liv.

Det er ikke ligegyldigt, hvem du får til at forevige de vigtige øjeblikke i dit liv. Foto: Ian Nielsen
Hvis et billede siger mere end 1000 ord, kan det godt betale sig at udveksle et enkelt eller to med din fotograf, før du lader ham eller hende stå for at forevige årets begivenhed.
Sådan vælger du den rigtige fotograf

Spørg dit netværk om anbefalinger

Vælg de fotografer, der rammer den stil, du leder efter

Kontakt fotograferne personligt og mærk om der er kemi

Bed om et skriftligt tilbud og lav en kontrakt

Udstyret med en mobil i lommen, kan alle være heldige at tage et godt billede fra festen over dem alle. Vil du være sikker på at kunne kigge tilbage på 100 gode billeder, skal du dog have fat i en fotograf, og det er der stadig flere og flere der gør, når det vigtige ja skal gives i kirken eller festen er så stor, at der skal rigtige invitationer til.

Når han ikke tager billeder for Rødovre Lokal Nyt, står freelancefotograf Ian Nielsen bag hjemmesiden Ianfoto.dk og han oplever desværre, at alt for mange farer vild på nettets mange tilbud om bryllupsbilleder og smarte løsninger, der er for gode til at være sande.

Annonce

Derfor har han nogle få gode råd det kan betale sig at holde øje med, hvis du skal giftes eller konfirmeres.

”Man kan godt tage sine egne billeder med mobiltelefonen, men så er man ikke sikker på, at få det resultat man ønsker. Derfor skal man gøre op med sig selv; hvad man skal bruge billederne til? Skal de hives frem om 10 år til minde om en fantastisk dag, så brug tiden på at gøre dagen fantastisk og lad også Onkel Benny blive hjemme med sit amatørkamera,” siger Ian Nielsen og tilføjer:

”Alle kan ramme et godt billede i ny og næ. Det svære er at gøre det igen og igen på den korte tid en fest faktisk varer.”

Det første du skal tænke over, mener Ian Nielsen, er om begivenheden er speciel nok til at det giver mening for dig at hyre en professionel fotograf.

”Jeg har været ude til 1-års fødselsdage, men også til de klassiske store dage og det slår mig altid, at den enkelte begivenhed kan betyde lige meget for dem, det handler om. Derfor er billeder også en meget personlig ting, og med den slags, skal man sørge for at vælge den rigtige fotograf, der forstår, hvad der er vigtigt for dig,” understreger Ian Nielsen.

Han påpeger, at selvom nettet har gjort det nemmere at vælge en fotograf, er det også blevet nemmere at komme til at vælge den forkerte.

Tricket er at bruge lidt længere tid på at kigge hjemmesider igennem, end på at kigge tilbud igennem.

”Forskellige fotografer tænker forskelligt og komponerer og redigerer forskelligt. Man ser forskellige ting, som vigtige. Er det gruppebillederne eller omgivelserne du egentlig er ude efter, eller er det følelserne med tårer og glimt i øjnene. Det er vigtigt, at du gør dig klar fra start, hvad du egentlig er ude efter og så finder en fotograf, der kan levere lige netop dén varer, men som måske også kan inspirere dig lidt,” siger han og fortæller, at man lige så godt kan udnytte internetkulturen og spørge sit netværk efter anbefalinger.

”Men ærligt, start med at tage beslutningen om at hyre professionel fotograf. Det betaler sig. Det er en af de største dage i Jeres liv og kan du så ærlig talt leve med dårlige billeder bagefter?

Hvordan vælger man så den rigtige fotograf?

Jeg synes, du skal kontakte fotografen og mærke efter, om der er kemi, så du er rolig og tryg. Man betror en fremmed sine minder. Det er vigtigt at mærke efter om den her person har forstået, hvad du gerne vil og der er den personlige kontakt afgørende. En hjemmeside er et glansbillede med de bedste billeder og dem kan alle få til at se flotte ud, men hvis man ønsker sig noget specielt, skal man se hinanden i øjnene først,” siger Ian Nielsen, der også mener, man skal få et skriftligt tilbud og lave en kontrakt.

 

 

Kommentarer
Top