Nederlag til RHs herrer
RH_herrer-herlev_073_150117_BP.jpg

Håndbold 2. division herrer: Rødovre HK - Herlev/Hjorten

Lasse Sørensen viste højt niveau i målet, trods nederlag. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Det blev et nederlag på 22-21 til RHs håndboldherrer, i topkampen mod TIK Taastrup i en fyldt Taastrup Hal. Rødovres scoringspause på femten minutter i første halvleg, og tre brændte straffekast blev afgørende, i en spændende og dramatisk håndboldkamp.
TIK Taastrup- Rødovre HK
22-21
(12-10)

Andreas Glintborg                   6 mål
Jonas Orby                              5 mål
Ask Kristoffersen                     4 mål
Jonas Hybel                            2 mål
Andreas Mittet                         2 mål
Alexander Hansen                   2 mål

Udvisninger:
TIK Taastrup: 5
Rødovre HK: 2

Rødovre HKs håndboldherrer, spillede torsdag aften topkamp i en fyldt Tåstrup Hal, mod TIK Taastrup.
Der var tryk på fra kampens start, og de to hold fulgtes ad til stillingen 2-2 hvor der var spillet fem minutter. Jonas Hybel bragte med to mål fra stregen Rødovre foran 2-4 og det blev 3-5 ved Ask Kristoffersen, hvor der var spillet ti minutter. En periode, hvor Rødovre havde tingene under kontrol.
Så gik Rødovre fuldstændig i stå, og scoringsfrekvensen faldt kraftigt, da der blev brændt mange store chancer. Fra stillingen 3-5, lykkedes det kun for Rødovres Alexander Hansen, at scorer en enkelt gang, i de følgende femten minutter. Hjemmeholdet havde bragt sig foran 10-6, inden Jonas Orby fik reduceret til 10-7 på straffekast, fem minutter inden pausen.
Havde det ikke været for Lasse Sørensen i RHs mål, som viste højt niveau, kunne det have set skidt ud for Rødovre.
Det lykkedes for Rødovre at komme tilbage, og få reduceret hjemmeholdets føring, til pausestillingen 12-10.

Kort inde i anden halvleg, reducerede Andreas Mittet til 12-11 og Andreas Glintborg til 13-12. Så fik Jonas Hybel en udvisning, og hjemmeholdet kom med to scoringer, foran 15-12 seks minutter inde i anden halvleg.
Lasse Sørensen i målet fortsatte med at imponere, og med scoringer af Ask Kristoffersen, Andreas Glintborg og to teknisk veludførte scoringer af Jonas Orby fra fløjen, var stillingen 16-16 midt i halvlegen.
Andreas Mittet bragte Rødovre på sejrskurs med sin scoring til 16-17 inden Jonas Orby og Andreas Glintborg øgede til 17-19, hvor der resterede ti minutter.
Stemningen var på kogepunktet i hallen, det var vanvittigt spændende og dramatisk og der blev virkelig taget fat i de to forsvar. Hjemmeholdet kom tilbage, og fik udlignet til 19-19, den sidste scoring i undertal.
Med fem minutter tilbage, kom Taastrup foran 20-19. Ask Kristoffersen udlignede til 20-20 og 21-21, hvor der resterede tre minutter, og kampen var fuldstændig åben.
Det blev en hektisk slutfase, hvor det lykkedes Taastrup at score sejrsmålet et halvt minut før tid, da det på forunderlig vis lykkedes Rødovre at smide en 2-måls føring væk kort før tid.
En underholdende og spændende håndboldkamp, hvor de små marginaler blev afgørende, i en dramatisk afslutning.

Annonce

Rødovres herrer spiller sin næste hjemmekamp lørdag den 24. november kl. 16:30 mod FIF i Rødovre Stadionhal.

Kommentarer
Top