Annonce

Levende legende besøger kulturhuset
Ulf-Pilgaard.-Foto.-Henrik-Petit.jpg

Ulf Pilgaard, skuespiller Cirkusrevyen 2017. Foto: Henrik Petit

En af landets fremmeste skuespillere besøger Kulturhuset Viften på onsdag. Foto: Henrik Petit
foredrag Ulf Pilgaard har kastet glans over de danske teater- og revyscener i mere end 50 år. På onsdag serverer han hele karrieren i et humoristisk foredrag i Viften.

En af landets helt store skuespillere kan på onsdag opleves helt uden filter i Kulturhuset Viften. Efter mere end 50 år med hovedroller på landets teater- og revy-
scener, i radio samt i tv-serier og film fortæller Ulf Pilgaard nu om sit lange virke på scenen, der startede med gennembruddet på ABC Teatret og senere førte ham til Cirkusrevy-
en, hvor han, sammen med Lisbeth Dahl, har været frontfigur de sidste 30 år.
”Ulf Pilgaard er Mr. Cirkusrevy, men han var også morder i ’Nattevagten’ og, igennem en lang karriere, der har gjort ham folkekær, har han som skuespiller spændt bredt. Han har samtidig noget på hjertet og derfor ser vi frem til foredraget og besøget,” siger Viftens kulturhus-
leder, Lau Wulfsberg.

Dirch og Kaas
Gennem foredraget giver Ulf også sine tilhørere et unikt indblik i de store personligheder, som han arbejder og har arbejdet sammen med blandt andet Dirch Passer, Preben Kaas, Morten Grunwald, Claus Ryskjær og Lisbet Dahl. Det hele serveret i en humoristisk og overraskende fortælling om opvæksten i et præstehjem og med sjove anekdoter fra skuespillerverdenen samt tankevækkende historier om at finde sin egen plads i livet.
Foredraget kan opleves i Viften onsdag den 14. november.

Annonce
Kommentarer
Top