Annonce

Elever laver app, der måler dit toiletvand
20181108_092529.jpg

Rødovres elever havde den vildeste kickoff med fokus på samarbejde og bæredygtighed, da 14 toolcamp-workshops blev skudt igang med en snak om innovation og Verdensmål. Foto: Pernille Reenberg

Foto: Pernille Reenberg
Sammen om Folkeskolen Det er nutidens elever, der skal løse fremtidens problemer. Sådan er credoet bag årets toolcamp, der har fået en bæredygtig paraply lagt hen over de mange innovative projekter, som snart skal konkurrere om en plads i landsfinalen.
Kom med din egen idé

Fra første skoledag til sidste skoledag sætter Rødovre Lokal Nyt fokus på den lokale folkeskole. Hvad er godt, og hvad kan blive endnu bedre?
Men vi mangler dit input. Er du lærer, elev eller forældre og har en mening om folkeskolen, så del den med læserne. Send dit indlæg på andre@rnn.dk eller del det i vores Facebookgruppe
'Sammen om Folkeskolen', der har rundet 1000 medlemmer på rekordtid.

Der siver beskidt vand gennem hjemmelavede filtre i afskårede colaflasker, da vi træder ind af døren på Tinderhøj Skole.
Vi troede egentlig vi ville blive mødt af 3D-briller og selvstyrede robottoter, som det sig hør og bør, når der er toolcamp, men ikke denne gang. Årets Toolcamp er nemlig skudt igang med et formål; at få eleverne til at tænke i bæredygtige løsninger.
“Vi har lavet en app, så man kan koble sin telefon til toilettet og se, hvor meget vand man bruger,” fortæller Nebil fra valhøj Skole stolt, mens vennerne driller lidt i baggrunden over, at snakker med verdenspressen.
“Det gør vi for at opgradere og finde på nye ting. Det er noget med, at vi skal udvikle ting, som kan skabe mere bæredygtighed og så tænkte vi, at en app , der måler forbruget af vand i toilettet, er en god idé fordi, der er mange, som bruger alt for meget vand hver dag,” forklarer Nebil stolt.

Annonce:

Fem Verdensmål
Forud for elevernes test med de lavpraktiske filtreringssystemer havde et hold voksne fra tænketanken Concito præsenteret eleverne for FNs Verdensmål og de mange klimaforandringer.
“Concito har fokus på bæredygtighed, og de vil gerne spørge eleverne, hvad vi skal gøre med jordkloden. Det handler om bæredygtighed og hvordan vi klarer os fremover, altså det perfekte kickoff på en toolcamp,” fortæller IT-vejleder, Pernille Reenberg.
Nu venter 14 workshops på de forskellige skoler, som hver for sig skal arbejde i grupper med den fem Verdensmål om eksempelvis rent vand og sanitet.
“De andre år har det været mere frit, men nu skal eleverne ud fra de her nøgler; innovtation , anvendelse, samarbejde, pitch og prototype hitte på noget, der kan slå de andre på skolen,” fortæller Pernille Reenberg.
Til januar dyster skolerne så imod hinanden i Viften, hvor der også bliver lagt vægt på, hvordan grupperne har samarbejdet og udviklet deres projekter inden vinderen bliver sendt til Craft ved Danmarks Læringsfestival.
“Det er fremtidens voksne, som vi skal have til at tænke nyt i forhold til vores verden på en innovativ måde. Det skal fremtidens voksne kunne. Der skal generes ideer, hvis fremtidens problemer skal løses.

Vil det sige, at eleverne kommer til at redde verdenen?
“Det håber vi på.”

Kommentarer
Top