Annonce

Civilbetjente overvåger lyskryds
slotsherrensvej-taarnvej_00.jpg

Politiet vil i disse dage holde ekstra øje med bilister der kører over for gult og rødt.

Politiet vil i disse dage holde ekstra øje med bilister der kører over for gult og rødt.
Politi Næsten tre gange hver dag skriver politiet en bøde til bilister, der kører over for rødt eller gult lys på Vestegnen. Nu sender de betjente ud i civil for at vende tendensen.

Der er alt for mange ulykker på grund af trafikanter der tager den over for gult og rødt lys, mener Københavns Vestegns Politi, som nu sætter særligt fokus på kredsens lyskryds.
Det er nemlig ikke uden risiko at speede op, hvis lyskrydset skifter til gult for lige at nå med over. Faktisk er det dødsensfarligt.
“For når du tager den over for gult og rødt, så er der gult og grønt for dem, der skal på tværs, og de er derfor på vej ind i krydset,” forklarer ordensmagten.
De sidste fem år har Københavns Vestegns Politi været ude til 559 ulykker i lyskrydsene på Vestegnen. Vi har set 41 medborgere, som blev skadet, og yderligere 55 med svære kvæstelser. I samme periode har seks borgere mistet livet på grund af den slags ulykker.

5000 sigtelser
De sidste fem år har politiet på Vestegnen sigtet 5.000 trafikanter for at køre over for gult og rødt.
Sammen med ’Vestegnens Trafiksikkerhedsråd,’ hvor politi og 9 af de 11 kommuner i politikredsen samarbejder om trafiksikkerhed for borgerne på Vestegnen, sætter politiet derfor nu fokus på det gule lys.
“Alt for mange tager den over for gult og rødt. Det er som om, de ikke er klar over hvilken fare de bringer dem selv og andre i. Derfor sætter vi nu særlig fokus på det,” siger politikommissær Kim Madsen, som leder færdselspolitiet på Vestegnen.
Han afslører, at Københavns Vestegns Politi vil holde særligt øje med kredsens lyskryds både med civilbetjente og betjente i uniform.

Annonce
Kommentarer
Top