Annonce

Vinther ramte svensker
Boksning_Foran-flag.jpg
Thomas VInther, til venstre, og Christian Stanca, til højre, hjalp Sjælland med at vinde over et svensk hold. Foto: Privat
boksning Rødovres super sværvægter Thomas Vinther tævede svensker, da han og Christian Stanca deltog på et sjællandsk hold mod et svensk ditto. Seks boksere fra Rødovre deltog i deres første stævne og så vokser den lokale bokseklub, der ønsker frivillige hænder.

Rødovre Bokseklub repræsenterede Sjælland med to boksere, da Sjælland mødte et hold fra Sverige i weekenden.

Første rødovrebokser i ringen var Christian Stanca, men han led et knebent nederlag på 1-2, efter at have tabt på point.
”Jeg var bestemt ikke enig med de svenske dommere,” siger Rødovres træner Stuart Watson, der ikke behøvede at være enige med nogen som helst, da Rødovres super sværvægter, kæmpen Thomas Vinther maste sin modstander, som han havde til tælling to gange i løbet af de tre omgange og vandt sikkert 3-0.

Endnu en sejr til Rødovres super sværvægter Thomas Vinther.

Sjælland endte i øvrigt med samlet sejr på 6-2.

Sjællands hold, der vandt 5-2 over et svensk hold.

Diplomstævne i Helsinge
Rødovre Bokseklub havde seks boksere til diplomstævne i Helsinge i weekenden, så træner Stuart Watson havde travlt. I diplomboksning får man point for teknik, ben, arbejde, parader og rene slag, men man må ikke slå for hårdt under en diplomkamp.
”Alle vores boksere til diplomstævnet viste god teknik og er snart klar til deres første rigtige boksekamp,” mener Stuart Watson, der godt kunne tænke sig hjælp i klubben.
”Vi vokser stødt og har derfor brug for frivillige hjælpere, som har en interesse for boksning og kan tilbyde 1 til 2 timers hjælp om ugen.  Hvis du føler, du kan tilbyde noget hjælp, så tag venligst kontakt til mig,” siger Stuart Watson og giver sit telefonnummer, 2681 5302.
”Man kan også bare kigge forbi klubben,” slutter han.

Rødovres unge hold til diplomstævne i Helsinge.

Kommentarer
Top