Annonce

Sporten kort skrevet
Bk-roedovre-BK-fix_075_141017_BP-e1539076840301.jpg

Fodbold: BK R¿dovre - BK Fix

Kort om sport Håndboldherrerne scorede hattrick i sejre i træk og så har vi set på seriefodbolden, hvor især Vest og Orient bejler til oprykning.

Topper 3. division efter tre runder
Rødovres håndboldherrer, vandt søndag i Rødovre Stadionhal med 32-28 (12-15) over SUS Nyborg, og er efter tre kampe, eneste hold i 3. division med maksimum point.

Kæmper for forbliven i serie 1
Avartas divisions-reserver spiller i serie 1, hvor de kæmper for overlevelse, da holdet blev drænet af både spillere og træner efter ’krisen’ med ekstraordinær generalforsamling tidligere på året.
Det er dog blevet til to sejre og Avarta er placeret lige over nedrykningsstregen, selvom de seneste tre kampe alle er endt med nederlag, senest 1-5 til Lundtofte, der spiller med i kampen om oprykning til Sjællandsserien. På lørdag spiller Avarta ude mod Gladsaxe-Hero.

Annonce

Tævede ubesejret tophold
BK Rødovre havde store drømme om at rykke op fra serie 2, efter de har fået massiv tilgang fra Avarta. Men livet i serie 2 har ikke været en dans på roser. Efter ni runder har Rødovre tabt fem  gange og vundet fire, hvilket giver dem en placering midt i rækken og otte point til en oprykningsplads.
I weekenden var der dog god grund til glæde, for Rødovre vandt med 5-0 over det ellers ubesejrede tophold Fr.holm Sydhavnen.
Nicolai Emmerich stod bag et hattrick, da han nettede til 1-0, 3-0 og 5-0.

Snublede i jagten på topplacering
B77 snublede i weekenden i deres jagt på oprykning til serie 1, da de tabte med 3-1 i Vallensbæk. B77 har fire point til en oprykningsplads, som indtages af B1973 Herlev.

Storsejr – nu venter topkamp
Orient viser ingen slinger i valsen på deres vej mod serie 2, da de i weekenden vandt med 6-2 over AB. Gæsterne førte ellers 0-2 efter en halv times spil, men derfra tog Orient over og kunne gå til pause med stillingen 2-2.
I 2. halvleg sørgede fire forskellige målscorere for en sikker sejr til Orient, der spiller næste gang lørdag den 20. oktober klokken 11 på kunststofbanen på Elstedvej. Det er et vaskeægte opgør, da modstanderne Bytoften også kun har tabt en kamp hidtil i sæsonen.

Vest på oprykningsplads
Vest spillede i weekenden topopgør mod Tåstrup FC og vinderen af den kamp ville indtage andenpladsen i rækken, som er lig med oprykning fra serie 4 til serie 3. Tåstrup kom foran 0-1 efter 20 minutters spil, men inden pausen havde Vest scoret to gange.
Jem Søgaard-Hansen udlignede på straffe, mens Akam Colnadar scorede til 2-1 kort før pausesignalet. I 2. halvleg scorede Pola Karim halvlegens eneste mål, så Vest vandt opgøret med 3-1.

Kommentarer
Top