Annonce

Rødovredreng lejes ud til Superligaen
Daniel-Chrøis.jpg

Daniel Chrøis er lejet ud til Esbjerg i esuperligaen. Foto Efb.dk

Daniel Chrøis er lejet ud til Esbjerg i esuperligaen. Foto Efb.dk
esport Daniel Chrøis er 19 år gammel og skal nu repræsentere superligaholdet Esbjerg FB i den nyopstartede eSuperliga. 'Chrøis' er hentet på en lejeaftale hos Falcons e-sport.

Udviklingen i e-sport har nået nye højder, for den 9. oktober blev det offentliggjort, at der kommer en superliga for det virtuelle fodboldspil, FIFA. Ligaen har fået navnet, eSuperligaen.

Rødovredrengen Daniel Chrøis bliver en del af det nye projekt, og det er noget han har glædet sig meget til.

Annonce

”Det er et kæmpe skridt i min karriere. Jeg håber at få en masse omtale, da det bliver sendt på kanal 9. Samtidig er det også en liga, hvor jeg kan vise mit høje niveau til hele verden,” lyder det fra Chrøis. Han forsætter:

”Jeg forventer uden tvivl en top-8 i ligaen, så jeg kommer videre til slutspillet og med til at spille om præmiepuljen på 365.000 kroner,” siger en stolt Daniel Chrøis.

 

Vild udvikling i e-sport

Udviklingen i den virtuelle sportsverden har taget en fart, som normalt nok kun ses i 100-meter finalen ved OL i atletik. En udvikling, der nu har ført Daniel til en kontrakt med EFB og en deltagelse i eSuperligaen.

”Alle superligaklubberne er gået ind i projektet og det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Samtidig er sponsorerne kommet til og seertallene stiger. Det er gået rigtig hurtigt, fra at vi kun fik betalt vores billetter til turneringer til, at man nu tjener godt på det og får merchandise,” siger den glade FIFA spiller.

 

Kæmpe præmiepulje

Pengepræmien går hånd i hånd med udvikling i e-sport og summen til vinderen lyder på 365.000 kroner.

”Man kan bare tage et kig på præmiepengene få år tilbage frem til i dag. Da Bacha vandt VM, vandt han ‘kun’ 20.000 dollars. I FIFA 18 var der så 250.000 dollars til vinderen. At præmiepuljen er så stor, gør det hele et niveau højere,” mener Daniel Chrøis.

Første kampdag for de nye spillere bliver den 5. november og eSuperligaen strækker sig over de efterfølgende syv uger.

Alle klubber i superligaen er med, undtagen FC Nordsjælland. Ligaen kommer til at tælle 16 hold, da nedrykkerne fra sidste sæson, FC Helnsingør, Silkeborg IF og Lyngby Boldklub også er repræsenteret.

Kommentarer
Top