Annonce

Nicklas Carlsen ”Vi skal tilbage på sporet mod Aalborg”
RMB-soenderjyske_017_140918_BP.jpg

Metalligaen, fredag den 14. September 2018: Rødovre Mighty Bulls - Sønderjyske. #71 Nicklas Beyer Carlsen

Nicklas Carlsen har fået en god start på den nye sæson. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Rødovre Lokal Nyt har talt med formstærke Nicklas Carlsen om kampen mod Frederikshavn White Hawks, og den kommende kamp på fredag, mod de danske mestre Aalborg Pirates.

Nicklas Carlsen har scoret vigtige mål og leveret en imponerende indsats i de seneste kampe. Gode præstationer, som har givet en fortjent plads på Faceoffs ”Ugens hold” i øvrigt sammen med målmand Stefan Ridderwall.

Hvordan oplever du kampen mod Frederikshavn?
“Det var en meget lige kamp og der var chancer i begge ender,” siger Nicklas Carlsen. Han fortsætter:
”Vi var godt med, vi har chancer og det var meget lige. Vi fik lukket OK ned i 3. periode, selvom de fik udlignet. Vi fik et powerplay, da der mangler to minutter af kampen og der formåede de at score igen. Det var en kæmpe udvisning de begik (Dale Mitchell hooker Rasmus Astrup, som tydeligt kan ses på Highlights hos Nordjyske Medier, red.), da de scorede, men det var stadig ikke i orden, at de scorede i vores powerplay”.

Annonce

Det er naturligvis kampafgørende, at dommerparret overser den klokkeklare udvisning mod Astrup, så Rødovre ikke kom til at spille fem mod tre – i stedet scorede Frederikshavn. www.faceoff.dk har blandt andet lagt videoen op, som beviser kendelsen, der ikke blev dømt.

Frederikshavn scorer tre mål i undertal.
”Ja, vi var for sløset. Vi har inden kampen set, at de også i deres seneste hjemmekamp, har scoret i undertal. De ligger og lurer og prøver at rykke afsted, når der bliver begået fejl. Det var bare ikke godt nok. Det blev meget afgørende, at de scorede tre mål i undertal. Det er langtfra godkendt, at vi lukker mål ind i powerplay”.

Er der noget fra kampen i Frederikshavn, I kan tage med til kampen mod Aalborg på fredag?
”Jeg synes bestemt, der er noget, vi kan tage med til kampen mod Aalborg. I forhold til Esbjergkampen, hvor vi ikke rigtig var der, så var det ikke tilfældet i går. Vi følger vores gameplan og spiller en fornuftig udebanekamp, hvor det er et svært sted at spille. Jeg synes, vi er klar fra start, spiller os frem til chancer og står godt defensivt. Det er ting, vi godt kan tage med og så er der selvfølgelig også nogle ting, vi skal have rettet op på til på fredag”, siger Niklas Carlsen og fortsætter.
”Det er en rigtig vigtigt hjemmekamp, hvor vi skal tilbage på sporet efter de her to nederlag. Jeg ser bestemt, at der gode muligheder for at hente tre point mod Aalborg, som er et godt hold. De er danske mestre og begge hold har brug for en sejr. Jeg tror, det bliver en rigtig god kamp, hvor vi skal tilbage på sporet og spille, som vi har gjort i de andre hjemmekampe. Spiller vi sådan, så er jeg sikker på, vi har gode chancer for at få tre point”, siger Nicklas Carlsen.     

Kommentarer
Top